- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
290

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

LANDBRUGETS HISTORISKE UDVIKLING.

Hovedraastoffef i Brændevinstilvirkningen, har den forhøjet Værdien paa de
Ejendomme, der laa fjernt fra Afsætningsstederne og lettere Forbindelser,
samtidigt med at Bærmen muliggjorde Kvægfodring efter en stor Maalestok.
For enkelte Egne blev i den nyere Tid Sukkerroen af allerstørste
Betydning; den fremkaldte betydelige Forandringer i Jordbruget samt fortrængte
næsten ganske Kolonialsukkeret. Paa mange Ejendomme, baade her og
andetsteds, forenedes der desuden Ølbryggerier, Stivelsefabriker, Olie- og andre
Møller med Jordbruget.

Alle disse Forbedringer forhøjedes og bares oppe ved
Naturvidenskabens overordentlige Fremskridt og Udvikling, ved en forbedret Teknik,
ved Samfærdselsmidlerne, som toge et ubeskriveligt Opsving, ved Dampkraftens
Benyttelse, samt ved den stigende Efterspørgsel efter flere forskjellige Slags
Handelsplanter, saasom Tobak, Humle og adskillige Planter, der benyttes til
Farve- og Spindestoffer o. s. v. Fremragende Videnskabsmand have i den
nyeste Tid bidraget overordentligt til Landbrugets Udvikling og arbejde stadigt
videre for en klarere Indsigt i »Landbrugets Naturlove«, en bedre Forstaaelse
af Planters og Dyrs Liv og Ernæring, og det er dem, man ogsaa kan takke
for Oprettelsen af agrikulturkemiske Forsøgsstationer. Fra alle Verdensdele
indføres der til Europa Plantenæringsstoffer i Form af Guano og anden
Han-delsgjødning af mange forskjellige Slags, medens Saltværkerne ved Stassfurt
forsyne Jordbruget med Kali- og Magnesiasalte. Kemi og Fysik, Meteorologi,
Mineralogi, Botanik o. s. v. arbejde nu ogsaa i Landbrugets Tjeneste og have
i rigeligt Maal bidraget til vigtige Opdagelser, gjort Jordbrugeren nærmere
bekjendt med Beskaffenheden af den Jord, han dyrker, de Planter og Dyr,
han opdrætter og bruger, og have hjulpet ham med at bekæmpe en stor Del
af de Fjender og Sygdomme, for hvilke mange af Kulturplanterne og
Husdyrene ere udsatte.

De senere Tiders Forandringer paa det nationaløkonomiske Omraade
have ogsaa i overordentlig Grad bidraget til at fremme Landhusholdningen.
Den franske Revolution gjorde Adgang til Jordejendomserhvervelse lettere,
medens i den følgende Tid Næringsfrihed, Rentens Frigivelse, Associationer
af alle mulige- Slags, Spare- og Laanebanker, Hypotheksforeninger,
Frihandelssystemet, billige Fragttaxter m. m. indvirkede velgjørende paa Jordbruget, om
end Overgangene ikke vare uden forstyrrende Indflydelse. Kornhandelens
Frigivelse har havt til naturlig Følge, at Prisen paa Landbrugsprodukterne er
steget, og der er intet Land i Europa, som nutildags trues af altfor høje eller
altfor lave Priser paa disse Artikler, idet de ere bievne Gjenstand for
Verdenshandelen med dens udjevnende Virkninger. Arbejderspørgsmaalet kaster
ganske vist for Øjeblikket en mørk Skygge ogsaa over Landbruget, men man
tør vel haabe paa en forstandig og billig Løsning af det, ligesom man vel ogsaa
tør vente, at Jordbrugerne paa bedste Maade ville vide at rette sig efter de
Forandringer, der foregaa ikke blot i de hjemlige Forhold, men ogsaa paa
Verdensmarkedet ved den bestandigt voxende Konkurrence, der skyldes de
mere og mere udviklede Transportmidler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free