Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbrugets historiske Udvikling - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDBRUGSSTATISTIK. 291
Landhusholdningen er nu bleven Statshusholdningens Tyngdepunkt og
Interessen for den er i uafladelig Stigen. Baade store, middelstore og smaa
Ejendomme kunne nu stadigt faas saavel tilkjøbs som i Forpagtning; baade
højere og lavere Landbrugsskoler tilbyde god Lejlighed til Udvidelse af
Kundskaber; der findes en righoldig Landbrugsliteratur, der indtager et tidssvarende
Standpunkt, og endelig vaage talrige større og mindre Landboforeninger over
Jordbrugets Udvikling og Fremgang.
Landbrugsstatistik. Indsamlingen af statistiske Oplysninger om
Landbrugsforholdene tilhører den nyeste Tid og maa endnu siges at være i sin første
Udvikling, men dens Betydning anerkjendes stedse mere, og værdifulde og
interessante Oplysninger om de forskjellige Landes Forhold fremkomme ad
denne Vej med hvert Aar i større Antal. Landbrugsstatistiken bidrager dels
til ved Talangivelser, i Reglen hvert femte eller tiende Aar, ät karakterisere
de Forhold ved Landbruget, der kun vexle lidet og langsomt — det dyrkede
Areals Størrelse og Brug, Størrelsen af Kreaturbestanden,
Landbrugsbefolkningen o. 1. — saaat der faas en Forestilling i store Træk om dette Erhvervs
Natur og regelmæssige Udvikling fra Periode til Periode, dels giver den, ved
aarlig at indsamle Oplysninger om Høstudbyttet, Udførsel af
Landbrugsprodukter og Indførsel af Landbrugsfornødenheder, en Antydning af, hvad der
af Landbruget ydes fra Aar til andet, hvilken Mængde af Næring for
Befolkningen, Raaprodukt for Industrien og Materiale for Handelen det er i Stand
til at give, tildels af Værdien og Omfanget af Midlerne, hvorved dette opnaas,
og den paaviser endelig ved Indsamling af meteorologiske Iagttagelser,
Handelsstatistik m. m. for en Del Aarsagerne til stedfindende Uregelmæssigheder. —
I det følgende skulle vi fremdrage enkelte af de Oplysninger,
Landbrugsstatistiken har bragt for en Dag.
I alle Lande er det kun en vis Del af Jorden, der tjener til nyttig
Produktion gjennem Havebrug, Agerbrug eller som naturlig Græsgang, medens
Resten henligger enten ubenyttet som Hede eller Ørken, Moser og Sumpe,
Sne-, Is- eller Stenmarker, eller optages af Søer, Vandløb, Veje, Bygninger
o. 1., men Forholdet mellem dyrket og udyrket Terræn er selvfølgelig meget
forskjelligt i de forskjellige Lande. Medens man saaledes regner, at der af
Europas samlede Jordoverflade henligger en Trediedel udyrket, anslaas det
ikke dyrkede Areal i Norge — hvor 31 p. C. ligger 2000 Fod over Havet og
over 1500 geogr. Kvadratmil Nord for Polarkredsen — til over tre Fjerdedele
af det samlede Areal. Selve det dyrkede Areal bruges imidlertid paa højst
forskjellig, mere eller mindre produktiv Maade, og medens i Lande som Sverig
og Rusland mellem Halvdelen og Trediedelen af det hele Areal er dækket af
Skov, gjælder det i Norge kun om 21 p. C. og i Danmark om mindre end i
de fleste andre europæiske Lande, nemlig kun 4,3 p. C. af det samlede Areal;
gjennemsnitlig antages i hele Europa c. 28 p. C. af Jorden at benyttes som
Skov, der imidlertid kan være af meget forskjellig Værdi. De resterende Dele
af Arealet, hvis relative Størrelse saaledes bliver meget forskjellig i de for-
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
