Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØDNINGSSTOFFER.
329
Disse Exempler ere tilstrækkelige til at vise, hvorledes Teknik og
Videnskab paa dette Omraade uafbrudt arbejde foi’ Jordbruget og aarlig
fremstille Millioner Centner nye værdifulde Stoffer, og her skal endnu kun tilføjes
en kort Oversigt over de benyttede Gjødningsmidler.
Planter og Planteaffald kunne naturligvis bruges som Gjødning,
da de ikke blot indeholde, alle for Ernæringen nødvendige Stoffer, men ogsaa
indeholde dem i en saadan Form, at de ved Omdannelsen til Muld let kunne
optages af de levende Planter. Naar man vil anvende Planter til saakaldt
Grøngjødning, avler man paa Marken hurtigt voxende, bladrige og med
dybt gaaende Rødder forsynede Planter, som man derefter pløjer ned i Jorden.
Denne forsynes da med de Stoffer, som Planterne have optaget fra Vandet,
Luften og Jordens dybere Lag, og der er saaledes tilberedt Næring for en
følgende Afgrøde. Jo tættere, den første Udsæd har staaet, og jo stærkere
der er gjødet før denne, desto virksommere bliver Grøngjødningen. I
Tyskland ere store Sandstrækninger bievne forvandlede til gode Rugmarker efter
forudgaaende Avling af Lupiner til Grøngjødning. Ogsaa andre Planter af ringe
Værdi kunne med Fordel anvendes som Gjødning, saaledes Tang, forskjelligt
Ukrudt, Bregner o. s. v. Det samme gjælder ogsaa om alt Slags Planteaffald,
hvoriblandt Halmen indtager den fornemste Plads, idet den Del af den, som
ikke passer til Fodring, først benyttes til Strøelse for Kreaturerne og derefter
kommer Møddingen og Marken tilgode. Grove Stænglei’ som af Tobak,
Kartofler o. lign, lægges ofte i Kompostdynger blandet med Kalk, Heste- eller
Latringjødning o. s. V. for at kunne beredes til Gjødning. Ved Stivelse- og
Sukkerfabriker blive hyppigt store Mængder vegetabilsk Affald lagte i
Kompostdynger, medens derimod Oliekager og Affaldet fra 01- og
Brændevinsbryggerier i Reglen med større Fordel benyttes til Foder; der findes dog flere
Slags Oliekager, der ikke ere tjenlige til Foder, og som kun kunne anvendes
til Gjødning.
Da det dyriske Legemes Bestanddele oprindelig hidrøre fra
Planterne, om Stofferne end her forekomme i andre Forhold, ere de animalske
Stoffer særdeles værdifulde Gjødningsemner, men de kunne ikke faas i større
Mængde eller saa billigt, at de kunne blive anvendte i større Maalestok.
Aadsler, som ikke paa anden Maade kunne gjøres nyttige, lægges i
Kompost med Tørvejord, Kalk o. 1. Fiskeguano tilberedes i storartede Fabriker
i Norge af Affaldet fra Silde- og Kabliaufiskerierne, ja endogsaa af Kjødet
af Hvaler. Indvoldene af slagtede Dyr anvendes ogsaa til Fabrikation af
Gjødning, og Blodet forekommer tørt og pulveriseret i Handelen under Navn
af Blodgjødning; dette sidste kan stærkt opspædt med Vand med stor
Fordel anvendes til Gjødning af Frugttræer, Vinranker o. s. v. Knoglernes
Anvendelse til Superfosfat have vi allerede omtalt, men de bruges ogsaa paa
andre Maader. De knuses og males til et finere Pulver, raat Benmel; ved
i Forvejen at koges ved Damp faas dampkogt Benmel; ved at brændes
efterlade de Handelsartiklen Ben aske. Naar man, efterat have knust dem,
lægger dem i Bunker blandede med Aske og Kalk samt fugter dem med Gjød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
