- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
330

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

GJØDNINGSSTOFFER.

ningsvand, faar man gjæret Benmel. Hvis de blandes med Hestegjødning,
henfalde de ogsaa; men allerbedst opløses Benmelet og virker hurtigt, naar
det, som tidligere nævnt, ved Svovlsyre forvandles til Superfosfat. Paa
tør og varm Sandjord foretrækker man dog Benmelet i uopløst Form, da dets
langsomme Virkning paa dette Jordsmon med sin ringere Absorbtionsevne er
af stort Værd. For at Ben sort og Benkul skulle være hurtigt virkende,
maa ogsaa de forvandles til Superfosfat.- Klove og Horn anvendes nu som
oftest i pulveriseret Form for som Tilsætning til Benmelet at forhøje dettes
Indhold af Kvælstof. Haar, Fjer, Børster pg Uldaffald kræve en
særegen Behandling. Affald af Læder og Huder dampkoges og pulveriseres,
Affald fra Lim- og Talgkogerier komposteres.

Dyrenes Gjødning, den flydende saavel som den faste, er fra
ældgamle Tider, blandet med Halm, Blade, Tang, Bregner, Lyng, Savspaaner,
Garvebark, Jord, Sand o. s. v., bleven anvendt i Agerbruget. Den bestaar
dels af de Dele af Foderet, som Legemet ikke har havt Anvendelse for under
Ernæringsprocessen, dels af Afsondringer og Opløsningsprodukter for selve
Legemet. Kulstoffet i Fødemidlerne bliver i Dyrenes Lunger fra endel
udsondret i Luftform som Kulsyre, idet det optager Ilt af Atmosfæren, og hvad
der ikke kommer til at gjøre Tjeneste ved Omsætningerne i Legemet afsondres i
den faste Gjødning. Kvælstofforbindelserne i Foderet danner Kjød, Lim o. desl.
eller forbruges under Legemets Arbejde og udskilles baade med den faste og
den flydende Gjødning. Knoglerne bestaa hovedsagelig af fosforsur og kulsur
Kalk; Fosforforbindelser forekomme desuden i albuminholdige Stoffer som
Mælken, Hjernen, Galden o. a. Kiselsyre findes i Haar, Fjer og Uld, Kogsalt
i flere dyriske Sekreter, Jern i Blodet. Alt fra Fordøjelseskanalen optaget
Næringsstof gaar over i Blodet, som tjener til Underhold af Organismen
ligesom til Nydannelser i samme.

I Gjødningen gjenfindes saaledes Fødens Bestanddele, men naturligvis
ikke i uforandret Mængde eller Forhold, thi de af Dyret luftformig udskilte Dele
eller de Dele, som danne Kjød, Mælk, Uld, Haar o. s. v., kunne selvfølgelig
ikke atter findes i denne. Den Gjødning, som Kreaturerne paa en Landejendom
præstere, er derfor ikke i Stand til at erstatte Marken alt, hvad der er
berøvet den af Plantenæring, saa meget mindre som der ogsaa i saa
Henseende opstaar et Tab ved Salget af Sæden og andre Landbrugsprodukter.
Den flydende Gjødning bestaar foruden afVand navnlig af opløselige
kvælstof-holdige Stoffer og Askebestanddele, medens Hovedmassen af den faste
Gjødning bestaar af de ufordøjede Næringsrester; den indeholder mindre Kvælstof,
men forholdsvis mere Kulstof og de samme Mineralbestanddele som i Foderet,
hvorvel i en ringere Mængde.

Den friske Urin kan, fortyndet med Vand, anvendes til Gjødning. Den
bør imidlertid i Almindelighed ikke skilles fra den faste Gjødning, men pumpes
ud over denne og absorberes deraf, hvis man vil have en rigtig god Gjødning.
I gjæret Tilstand anvendes den under Navn af Ajle med Fordel i Haverne
samt paa Enge og Græsmarker. Ved at tilsætte Svovlsyre eller svovlsure

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free