Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØDNTNGSSTOFFER. 331
Salte, saasom Gips, svovlsurt Jernilte eller lignende, bindes Ammoniaken, som
dannes ved Urinens Forraadnelse eller Gjæring. Den faste Gjødning anvendes
sjelden i ublandet Tilstand, men blandes med Halm. I Belgien o. fl. St. blandes den
ikke sjelden op med Urin og Vand og anvendes i flydende Tilstand; hertil fordres
særegne Indretniugei’ i Avlsgaarden, ligesom Halmen holdes borte. Al
Gjød-nings Anvendelse i flydende Form vakte i sin Tid stor Opsigt i
England, og man samlede da al Gjødningen fra Dyrene i store Beholdere, hvorfra
det pumpedes ud i Rørledninger, som førte ud paa Marken. I den nyere Tid
har dette System vundet en vis Betydning ved Anvendelse af Kloakvand’til
Overrisling, et Problem, som dog endnu ikke kan siges at have naaet nogen
fuldt tilfredsstillende Løsning. Navnlig i intensivt drevne smaa Jordbrug
kjøres den flydende Gjødning, som ikke1 kan optages af Straaet, ofte i Tønder
ud paa Marke’n, hvor den da spredes paa forskjellig Maade.
1 Almindelighed opbevares Gjødningen blandet med Strøelse paa
Møddinger og kjøres saa senere ud paa Marken. Ethvert godt Møddingsted er
forsynet med mindst en Ajlekumme, hvortil Urinen og Gjødningsvandet kan
ledes, for derfra at kunne sprøjtes ud over Gjødningen eller ogsaa i Nødsfald
kjøres ud paa Marken.
Hestegjødningen er forholdsvis tør, navnlig rig paa Kvælstof og
Fosforsyre, og blandes mindre godt med Strøelsen. Den dekomponeres hurtigt
under stærk Varmeudvikling og er derfor af stort Værd i Haven til Drivbænke.
Den passer bedst til Anvendelse paa stive, fugtige og kolde Jorder og kan
ublandet endog virke skadelig paa Jord af modsat Beskaffenhed. Det bedste
er altid at blande Hestegjødningen i Kompost eller i Møddingen sammen med
Ko- og Svinegjødning.
Faaregjødningen, som om Vinteren samles i Hus, er rig paa
Kvælstof og Askebestanddele, men temmelig tør og i Reglen fattig paa Strøelse,
og den er derfor ligesom Hestegjødningen en »varm« Gjødning. Den
dekomponeres hurtigt paa Marken og virker hurtigt og kraftigt, men ikke længe.
Den er navnlig tjenlig for fugtig Lerjord samt for Planter som Hamp, Raps
og Tobak.
S vine gjødningen bliver ofte ikke behandlet med fortjent Omhu.
Den indeholder færre Askebestanddele, men en ikke ringe Mængde Kvælstof;
den er fugtig, dekomponeres langsomt og passer derfor til at blandes med
Hestegjødning samt til at anvendes paa tørre og lette Jorde.
Kogjødningen er i tilstrækkelig gjæret og med Strøelse blandet
Tilstand den egentlige Normalgjødning og den, der i de fleste Avlsbrug spiller
den største Rolle. Den kan anvendes overalt og til al Slags Sæd, og virker
den end ikke meget hurtigt, saa er til Gjengjæld dens Virkning mere varig.
Naar man har nogenlunde ensartet Jord, lægger man - bedst de
forskjellige Gjødningssorter sammen i en fælleds Mødding. Hvis man pumper
den flydende Gjødning ud over denne, faar man de forskjellige Gjødningsemner
samlede til en alsidig Gjødning, der kan kjøres ud paa Marken paa
almindelige Vogne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
