Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Indledende Bemærkninger - Statistiske Oplysninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. STATISTISKE OPLYSNINGER.
’Fig. 155. Fedestudens forskjellige Dele.
det meste Kjød paa saadanne Steder, hvor det efter Erfaringen var bedst og
højst betalt. Efter det Billede, der saaledes foresvævede ham, ledede han
Valget af sine Avlsdyr og udviklede i Tidernes Løb af en Form som den,
der er vist i Fig. 153, et Dyr, som det, der ses i Fig. 154, hvor Kroppens
Form, set fra Siden, viser en fuldstændigt Rektangel. — For at give en
Antydning af, hvilken økonomisk Betydning det har, hvorledes Slagteoxens
forskjellige Legemsdele
ere udviklede, vises i
Fig. 155 en skematisk
Fremstilling af
Slagtningsresultatet ved en
Stud af Korthornsrace,
der vejede 1000 Pund
slagtet.
Den samlede
Kjød-masse falder efter
Godheden i forskjellige
Hovedklasser, der paa
Figuren ere gj orte lysere
og mørkere, og i 18 Underafdelinger, betegnede ved Numere, hyortil opgives
følgende Benævnelser og, for det paagjældende Dyr, Vægt og Priser:
Vægt. Pris pr.
Pd. Pd. Øre.
1) Rumpestykke .... 70 58.
2) Mørbrad........ 140 51.
3) Mellemkam...... 108 51.
4) Rumpestykke .... 31 47.
5) Ydrelaar....... 108 47.
6) Indrelaar....... 27 39.
7) Kilen........... 27 39.
8) Ydrelaar........ 23 36.
9) Højkam......... 116 36.
Vægt. Pris pr.
Pd. Pd. Øre.
10) Bov................... 47 36.
11) Slag.................. 70 31.
12) Tykkam................ 42 31.
13) Mellembryst......... 62 29.
14) Forbryst.............. 39 21.
15) Hals.................. 47 21.
16-17) Ben................ 43 14.
18) Hoved (ikke medregnet i de 1000
Pd. Slagtevægt).
Paa lignende Maade, som her beskrevet for Kjødkvæget, har man
udviklet Kvægracer, der fortrinsvis egne sig til Mælkeydelse, Faareracer, dels
til Kjødproduktion, dels til Frembringelse af Uld, snart af en, snart af en
anden Beskaffenhed, eftersom Markedet har krævet det, eller de stedlige
Forhold begunstiget det; Hesten er omformet paa den mest forskjelligartede
Maade efter den Anvendelse, der agtes gjort af den, og Fortidens smalsidede
skarpryggede .Svineracer have stedse mere maattet vige for Svin med de mest
kluntede Former og en vidunderlig Fedeevne, men aldeles uskikkede til som
hine graadigt og rastløst at søge Føden vidt omkring i Skov og Mark.
Statistiske Oplysninger om Husdyrholdet foreligge ^vel nu i ikke ringe
Antal, men da Statistiken hidtil har indskrænket sig til at tælle Dyrene, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
