Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Kvæget - Faaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
KVÆGET. FAARET.
Sukker og Salt samt til Gjødning. Raspede Klove finde Benyttelse ved
Jernets Hærdning, Talgen bruges til Fabrikation af Lys og Sæbe, af
Kalve-maverne uddrages Løbe til Brug ved Ostetilvirkningen, Tarmene, Galden og
andre Dele finde desuden forskjellig Anvendelse.
Kvæget hører ligesom Faaret og Geden til Drøvtyggerne, der i
Modsætning til andre Dyr, som Hesten og Svinet, have en sammensat Mave,
be-staaende af flere Afdelinger, hvoraf navnlig en, den størst udviklede, Vommen,
hovedsagelig tjener til foreløbig Opbevaring af den indsamlede Føde, ligesom
Kjæbeposerne hos visse Abearter, og hvorfra Føden, naar Dyret er i Ro,
op-gylpes, for at gjennemtygges og blandes yderligere med Spyt, inden det
nedsynkes i de andre Maveafdelinger og underkastes den egentlige Fordøjelse.
Denne Ejendommelighed bidrager til, at der i det hele taget kan bydes Kvæget
grovere Føde end Hesten, ligesom dette stemmer bedre med den helt
forskjel-lige Brug der gjøres af dette Dyr. Forøvrigt ernæres Kvæget meget
forskjel-ligt under forskjellige Forhold; mest ensartet er Sommerernæringen, der vel
somme* Steder sker paa Stald, andre Steder ved Græsning paa Markerne, i
Tøjr eller løsgaaende, men i alle Tilfælde væsentlig bestaar i mere eller mindre
fyldigt Grøntfoder, medens Vinterfodringen under lidet udviklede Forhold
navnlig sker ved Sædarternes under Kærnedannelsen udtærede Halm og lidt
stridt Hø, medens Dyrene paa den anden Side i de velholdte Besætninger,
saavel hvor der fedes som hvor dei- malkes, ofte bydes forholdsvis lidt af
Halm og Hø men ved Siden af saftige Rodfrugter saa meget Kraftfoder, i
Form af gruttet Sæd, Oliekager og Klid, som de paa nogen Maade ere i
Stand til at fordøje og omdanne til Kjød eller Mælk.
Faaret. Himmel og Jord vidne om Faarets ældgamle Betydning for
Menneskene. Paa Firmamentet straaler »Vædderens« Billede i sexten
selvlysende Verdener, og fra det Punkt i dette Stjernebillede, hvor Solbanen
skjærer Ækvator, tager Vaaren hos os sin Begyndelse. For Herakles, der
længtes efter at skue sin Fader, viste Zeus sig indhyllet i en Vædders Skind,
og den ægyptiske Konge Ammon, den usynlige, prydede sit Hoved med
Vædderhorn. Dionysos lededes af en Vædder til en Oase i den lybiske Ørken og
byggede der et Ammonstempel, hvor Gudens Billede tronede, straalende af
Diamanter og Smaragd. Pan vogtede Hjorderne i Arkadien, og til ham
saavel som til Dionysos ofredes der hvide Lam. Vidt berømt blev Vædderen
Krysomallos, med det gyldne Skin, og som baade kunde flyve og tale samt
paa sin Ryg bar Atamas Børn, Frixos og Helle, gjennem Tessalien, Persien
og Trakien, svømmede over den Strøm, der skiller Asien og Europa,
Helle-sponten, i hvis Bølger Helle druknede, medens den drog videre med Frixos
gjennem Mysien, Bity’nien og Galatien til Kolkis og endelig efter eget Ønske
ofredes til Zeus af den reddede. Frixos ophængte det gyldne Skind i en til
Ares helliget Lund, hvor det bevogtedes af Drager og andre Uhyrer, men
trods al Forsigtighed dog røvedes af Jason, Argonauternes Anfører. — Ved
Jødernes Gudstjeneste havde Faaret en vigtig symbolsk poetisk Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
