Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Fjerkræavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJERKRÆAVLEN.
379
udrustede til at søge Føden i alskens lidet synligt og lidet paaagtet Affald,
der ellers vilde være unyttet, kan et forstandigt ledet Fjerkræhold være
forholdsvis særdeles lønnende. Dette er imidlertid ofte ikke Tilfældet, fordi
Fjerkræet betragtes og behandles med Ligegyldighed, og da det ikke nyder
det Tilsyn og den Pleje, som det fortjener, naar det kun sjeldent at yde
Jordbrugéren de Tjenester, som det ellers vilde være i Stand til. Bedst
kan den mindre Landmand yde de fleste Betingelser for et til hans Jordbrug
svarende Fjerkræhold, og har da ogsaa undertiden naaet at gjøre sig det ret
indbringende, men der findes dog hos ham ikke saa meget at søge i allehaande
Affald som paa den større Ejendom, hvor dette ofte vilde kunne udbringes til
betydelige Værdier. — I Nationernes Husholdning saa vel som i Omsætningen
mellem de ’forskjellige Lande spille Fjerkræavlens Produkter en meget
betydelig Rolle; saaledes indfører England af Æg gjennemsnitlig omtrent 2
Millioner Stykker om Dagen, og af samme Vare udfører Danmark, skjøndt Avlen
her staar langt tilbage, aarlig for c. IV2 Million Kroners Værdi. Alene en
By som Paris bruger aarlig omtrent 240 Miil. Æg, 5*/2 Miil. Høns-, 1 Mili.
Ænder, Vs Mili. Gæs, V2 Miil. Kalkuner og IV2 Miil. Duer, og der bliver
saa meget mere Anledning til at lægge Vægt paa denne Produktion, hvor den
kan drives med Fordel, som den sikkert vil kuniie udvides i høj Grad, uden
at Priserne derfor trykkes stærkt ned. Men at drive Fjerkræavlen i det større
med Fordel kræves ogsaa, at der ydes den ligesaa megen Opmærksomhed som
de andre Grene af Husdyrbruget, uden hvilket Produkterne blive for faa og
for mangelfulde og Tabene for hyppige og store.
Hønen antages at nedstamme fra den i Ostindien vildt levende
Ban-kivahøne, men har Menneskets Haand udviklet sig paa meget forskjellig
Maade og ikke sjeldent til et for sit Øjemed fortrinligt Dyr. Det er
imidlertid her mindre Englænderne end de franske Jordbrugere, der have indlagt
sig Fortjenesten af at berige Verden med fortrinlige Racer. Af engelske maa
dog nævnes Dorkingracen som et til Kjødproduktion ualmindelig vel
udviklet Dyr, der kan naa en Vægt af 9—14 Pund for ældre Haner; men
Dor-kings udmærke sig ikke ved deres Æggeproduktion. De bedste franske
Hønse-racer, som Crëvecoe.ur, Houdan, La Flëche o. il., ere derimod mere eller
mindre fremragende baade som Kjød og som Æggeproducenter, og de lægge
ikke blot mange, men ofte tillige ualmindelig vægtige Æg; de ere samtidig
derimod lidet tilbøjelige til at ruge, hvilket ligeledes gjælder om en stor
Mængde Racer, der staa tilbage for hine i Kjødets Mængde og tidlig
Modenhed, men ofte kunne maale sig med dem i Antallet af Æg, saasom
Hollændere, Paduaner, Brabanter, spanske og italienske Høns m. fl. Ved
de almindelige forsømte Landracer, der i Produktionsevne staa endel
tilbage for hine, er Tilbøjeligheden til at udruge de lagte Æg derimod ofte saa
stor, at man har sin Nød med at afholde dem derfra. De skandinaviske
Lande have ikke frembragt særlig udviklede Hønseracer, og de Høns, som
her almindelig findes, kunne vurderes som jevnt gode Landracer, der ikke have
deres Fortrin i en stor Produktionsevne, men deri, at de kunne trives og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
