Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Fjerkræavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
FJERKRÆAVLEN.
gjøre Gavn under mindre gunstige Forhold og ved en ofte meget uregelmæssig
Ernæring, ved hvilken de højt forædlede Racer ikke i Længden vilde kunne
bevare deres fortrinlige Egenskaber; og det er derfor naturligvis altid et
Fejlgreb at stille dem under saadanne Forhold. Den betydelige Indførsel af
saadanne Racer, snart af en, snart af en anden Art, til de skandinaviske Lande,
til Renavl eller Krydsning med Landracerne, er da ogsaa bleven uden al
gavnlig Indflydelse overalt, hvor man ikke har givet Livsvilkaarene en lignende
Karakter som i de fremmede Dyrs Hjemstavn. — Som Modsætninger med
Hensyn til Størrelsen kan nævnes de store kokinkinesiske Høns og de
forskjellige Racer af sirlige smaa Dverghøns, men hverken disse eller hine ere
synderlig udbredte eller særlig egnede for det økonomiske Landbrug.
Hønen antages i sin Levetid at kunne lægge c. 600 Æg og‘i sin
kraftigste Alder, naar den undlader at ruge, lægger den 100—200 Æg om Aaret,
hvilket imidlertid kan svare til en meget forskjellig Vægt, idet Æggene af
almindelige Landhøns i Reglen veje 10 Kvint Stykket eller 2 Pund Snesen,
medens gode Racer ved godt Hold kunne give 16—18 Kvint vægtige Æg.
Vil man have Æg, af hvilke der kan udruges Kyllinger, maa der holdes en
kraftig Hane for hver 10—12 Høns, og hvor Avlen drives med Omhu, lader
man sjeldent Hønsene blive mere end 3—4 Aar gamle.
Anden er en meget nyttig og lønnende Husfugl, der kun er lidet
udsat for Sygdom, men ikke godt kan undvære Vand at tumle sig i, naar den
ret skal trives. Den er et langt graadigere Dyr end Hønen og er med en vis
Ret kaldt Grisen blandt Fjerkræet, idet den næsten fortærer alt, hvad der
kan være nogen Næring ved, og ofte søger dette paa lignende Steder som det
fritgaaende Svin. I Sammenligning med Hønen er Anden derhos mindre
tæmmet, men parrer sig og kan endogsaa forlade Gaarden med de vilde Ænder;
den er mindre tilbøjelig til at lægge sine Æg i den dertil bestemte Rede og
holdes ligesom de andre Husfugle i Modsætning til Hønen mere for sin
Kjød-end for sin Æggeproduktion. Denne kan dog, naar Anden hindres i at ruge,
stige til 80—90 Stykker om Aaret, og Æggene ere i Reglen noget vægtigere,
men mindre velsmagende end Hønseæg.
Gaasen er en Husfugl, som der, hvor der lægges nogen Vægt paa
dens Hold, ofte spiller en for et Fjerkreatur betydelig Rolle i Landbruget.
Den er forholdsvis nøjsom og egner sig navnlig godt til at afgræsse en knap
Græsning i magre Egne og til at opsamle det spildte Korn i Sædstubben,
medens den efter at være udviklet under saadanne Forhold meget let bliver
fed ved Hjælp af kraftigere Føde og derefter, som bekjendt, afgiver en velset
og derfor ofte godt betalt Føde. Desuden spiller dens Fjer og Dun en
betydelig Rolle til forskjellig Anvendelse, og som Luxusspise ere de Postejer,
der tilberedes af dens ved særlig Behandling udviklede Lever, nok som bekjendte;
alene Byen Strassburg bringer aarlig saadanne i Handelen for en Værdi af
P/2 Mili. Kroner. Gaasen lægger i Reglen 10—18 Æg, der veje 6—7 Pd.
Snesen, men ikke spille nogen Rolle i Handelen; de søges ligesom ved den
næste Fugl, vi skulle omtale, saavidt mulig udrugede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
