Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Renaissancens eller den italienske Stils Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENAISSANCENS ELLER DEN ITALIENSKE STILS HAVER.
393
øvrige kristne Europa, og deres Stil holdt sig, om end ikke uden Udartninger,
ned til Midten af forrige Aarhundrede.
De første Haver af nogen Betydning opstode i og ved Florens under
Medicæerne. Cosmus af Medici anlagde flere Anlæg og Haver, men anvendte
især Omhu paa Landstedet Careggi, Sædet for det saakaldte platoniske Akademi.
Lorenzo af Medici fulgte Cosmus1 Exempel, og vi skylde Michel Angelo,
som gik ud og ind i Lorenzos Kunstskole, Antydninger om de til denne
knyttede Haver. I Rom maa vi søge de tidligste af denne Periodes
Villaanlæg. Paa Monte Mario blev Villa Madama anlagt 1492—1546 af
Kar-dinas Julius af Medici efter Udkast af Rafaels Elev Giulio Romano.
Omtrent 1540 lod Pave Paul III. de endnu bestaaende, men forfaldne, saakaldte
Farnesiske Haver anlægge paa Ruinerne af Kejserhaverne paa Mons
Aventinus. I denne Have har man, som det synes, bibeholdt naturlige
Skovpartier, der senere i det 18de Aarhundrede benyttedes af den derboende svenske
Dronning Kristine. Af de forskjellige Villaanlæg fra den Periode er den 1550
paabegyndte Villa d’Este, som nu ejes af Kardinalen, Fyrsten afHohenlohe,
bleven mest berømt; den fuldendtes som Have 1560 af Piero Ligorio.
Samme Bygmester havde tidligere anlagt de vatikanske Haver og Villa
Pia for Pave Pius IV. Villa d’Este, anlagt ved Tivoli paa Ruinerne af
Hadrians Villa, gjælder som et Mønster paa Haver fra den Tid, men kan
næppe tjene som Forbillede til Efterligning, da den Vandrigdom, som
karakteriserer den, er vanskelig at skaffe tilveje andetsteds. Der findes nemlig en
over tusind Skridt lang Allee af Fontæner; trehundrede Ørne, kunstige
Blomster, Drager o. a. udspy Vandstraaler, og foran Villaen overskuer man paa
engang mere end femhundrede Vandspring. De i Haven fundne antike Statuer
bleve opstillede der, og da man i andre Haver, som skulde ligne denne, ikke
havde Originaler at opstille, efterlignedes disse ved Kopier, og paa denne
Maade opstod den Skik at pryde Haverne ved Statuer, noget som i Villa
Pamfili senere naaede sit Højdepunkt. Villa d’Este bestaar endnu; kun
Springvandene ere for Størstedelen ødelagte i Tidens Løb. Villa
Aldo-brandini ved Frascati, anlagt paa samme Sted som fordum Lukullus’Haver,
udmærker sig ogsaa ved sine mægtige »Vandkunste«, som nu kun finde deres
Lige i Haven ved Wilhelmshöhe ved Kassel.
Fra Slutningen af det 16de indtil Udgangen af det 17de Aarhundrede
bleve Villaerne endnu talrigere; Rokokkotidens Forsiringer samt Træers og
Hækkers barokke Tilklipninger gjorde sig da allerede gjældende. Et af de
største Anlæg fra den Tid er Villa Borghese i Rom, nu særlig yndet som
Promenade. Her findes en rig Havearkitektur,’ en Port som Propylæerne i
Athen, Efterligninger af Severus Septimius’ Triumfbue, et Tempel for Æskulap,
Antoninus, Diana og Faustina, et ægyptisk Tempel, en Rendebane, en
Marmordam, Bassiner med figursmykkede Fontæner o. s. v., saa vel som kunstfærdig
udklippede Hækker. Den ovennævnte Villa Pamfili stammer fra en senere
Tid, nemlig fra 1644, og tilhører den ædlere Rokokkostil; det samme kan
siges om de endnu yngre Haver i Villa Ludovisi og Villa Albani samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
