Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Fornyelse - Skovdriften - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
SKOVENS FORNYELSE.
SKOVDRIFTEN.
Rødderne, følge med. Naar Jorden er for næringsfattig, anbringer man
undertiden endel god Jord i de Huller, man har gravet til de unge Træer. Mange
Forstmænd udplante de unge Planter samlede i et Hul (Buskplantning), medens
andre misbillige denne Fremgangsmaade og kun udplante dem enkeltvis, idet
de omhyggeligt udskille alle mindre gode Exemplarer.
Afstanden, hvori Plantehullerne graves fra hverandre, er meget
for-skjellig; det samme gjælder om den Orden, hvori de anbringes. Som oftest
udplanter man de to- til femaarige Planter i Rækker, der ligge 3—8 Fod fra
hverandre. I selve Rækkerne staa de unge Træer i kortere indbyrdes Afstand.
Blandt de mange forskjellige Plante- og Jordbearbejdningsmaader, som
anvendes, alt efter Jordens forskjellige Beskaffenhed, skal her kun omtales
Reolpløjningen, der i flere Aar er bleven anvendt i betydelig Udstrækning paa
Hederne i Hannover og nu ogsaa anvendes i Danmark paa de dertil egnede
Hedearealer. Store, særligt hertil konstruerede Plove, trukne af 4 til 6 Heste
eller af Lokomobiler, som der i den allerseneste Tid er anvendt i Hannover,
ompløje Jorden i 14 til 24 Tommers Dybde, saaat den gule Undergrund
kommer op. Naar den saaledes bearbejdede Jord har været udsat for Frosten
og Regnen, saaat den har sat sig tilstrækkeligt, tilplantes den med
Naaletræ-planter, der i Almindelighed sættes i Huller, frembragte med en tung
Jern-kilespade. Der er i de senere Aar’aarligt i Jyllands Heder reolpløjet flere
Hundrede Tønder Land.
Skovdriften. Forstmandens Hovedopgave gaar ud paa at bringe det
størst mulige Udbytte ud af Skoven. Han vil derfor fortrinsvis dyrke de
Træarter, der ere de heldigste i saa Henseende, men selvfølgelig ere de
forskjellige for de forskjellige Egne og efter den vexlende Efterspørgsel fra det
kjøbende Publikums Side. Undertiden vil Forstmanden være nødt til først at
plante en mindre værdifuld Træsort paa et Areal for at forbedre Jordbundens
Beskaffenhed ved Løvfaldet, saaat det bliver muligt derefter at plante en
værdifuldere men ogsaa mere fordringsfuld Træart. Et større Skovdistrikt
indeholder derfor ogsaa sædvanligvis forskjellige Slags Kulturer, for at kunne
tilfredsstille Publikums Behov i forskjellige Retninger og for ikke at overfylde
Markedet udelukkende med en bestemt Træart, hvad der kun vilde virke
skadeligt for Skovejerens egne Interesser.
I Bjergegne maa Forstmanden sørge for, at der stadigt vedligeholdes
et stærkt Skovbælte, som er i Stand til at beskytte de lavere liggende
Dalstrækninger mod Laviners Ødelæggelser. Et saadant Bælte er heldigst sammensat,
naar det bestaar af et vist Antal kraftige Stammer paa 100—120 Aar, der
danne Skovens egentlige Hovedstøtter, og som helst bør staa i nogenlunde
lige Afstand fra hverandre; mellem dem maa der nu være fordelt et større
Antal yngre Træer af alle forskjellige Aldersklasser.
Det hører til de vanskeligste Arbejder for en Forstmand at passe
saadanne Skove paa den rette Maade, saameget mere som de i Almindelighed
maa ligge paa stejle Skrænter. I et Skovbælte af dette Slags hugges der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
