Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovdriften - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOVDRIFTEN. 421
som oftest hvert tiende Aar, saaat de yngre Bestanddele af Skoven kunne
blive benyttede og komme til Udvikling uden at Skovens Karakter forandres.
Forstmanden kalder en saadan Behandling af Skoven: Udhugningsdrift.
Paa samme Maade som det nysomtalte Skovbælte i Bjergegne maa
ogsaa de Fyrreskove behandles, hvis Opgave det er at forhindre Sandflugt
paa Havets Kyster eller paa Hedestrækninger. Her bliver det desuden ofte
nødvendigt at træffe yderligere Foranstaltninger for at beskytte de unge Træer,
der blive udplantede i Aabningerne.
Forstmandens Stolthed og væsentligste Indtægtskilde er Højskoven.
I denne lader man Træerne i sluttede Bevoxninger opnaa en saa høj Alder,
at de kunne afgive de større Sortimenter, som fordres af enhver Træart;
den er delt i Afdelinger, som hver bestaar af Træer af samme Alder, idet
nemlig Skovforyngelsen er foregaaet afdelingsvis. Er Skoven ganske ung,
kunne Træerne staa meget tæt, saaat der endog kan findes 20,000 til 100,000
Planter paa en Tønde Land. Men det varer ikke længe, førend adskillige af
dem dø bort, idet omgivende Planter voxe hurtigere op over dem og hindre
Adgang af Luft og Lys i tilstrækkelig Mængde, medens samtidigt Rødderne
drage Næringen til sig. Denne Udskillelsesproces gjør sig gjældende med
større og større Styrke, og, naar den opvoxende Skov engang har vundet en
saadan Størrelse, at Træerne kunne anvendes, understøtter man denne Proces
ved at fjerne alle saadanne Træer, der ikke have kunnet følge med de andre
i Opvæxten; denne Operation, der kaldes Gj ennemhugning, gjentages med
3 til 10 Aars Mellemrum. Den tilbagestaaende Bevoxning faar derved
Lejlighed til at udvikle sig mere kraftigt.
Jo ældre Skoven bliver, desto færre Træer staai’ der altsaa paa et vist
Areal; men disse ere ogsaa til Gjengjæld saameget højere og tykkere. At
bestemme det Tidspunkt, da Træernes Tilvæxt har naaet sit Højdepunkt, er
en vigtig Operation i Skovbruget. Kulminationspunktet for Træernes
Masse-tilvæxt er forskjellig efter Træart, Jordbund, Beliggenhed, Klima og tidligere
Behandlingsmaade (Gjennemhugning). For Bøgen kan dette Tidspunkt her i
Danmark sættes til mellem det 80—120 Aar, for Egen mellem 150—200 Aar
og for Granen til henved 100 Aar.
En anden Skovform er den saakaldte Lavskov. Medens ved
Højskoven alt voxer op af Frø og faar Lov til at opnaa den tidligere antydede
høje Alder, fornyer Lavskoven sig i Almindelighed ved Rodskud, og de Skud, der
voxe op paa denne Maade, lader man ikke blive mere end 1 — 40 Aar gamle.
Kun de Træarter, der besidde denne Reproduktionsevne i højere Grad, egne sig
for dette Slags Skovdrift; hertil hører først og fremmest Blødtræer, dernæst
Eg, Avnbøg, Bøg m. fl. Naaletræerne mangle næsten alle denne Evne til at sætte
Rodskud. Ogsaa de Lavskove af Eg, der udelukkende behandles for at
indvinde Bark, drives paa samme Maade som nysomtalt; man lader her
Egetræsrodskudene blive 15—20 Aar gamle; thi i denne Alder indeholder Barken
den største Mængde Garvestof. Dette Slags Skovdrift er meget lønnende,
men fordrer et mildt Klinja, for at de unge Rodskud ikke skulle ødelægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
