Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovdriften - Skovens Fjender - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
SKOVDRIFTEN. SKOVENS FJENDER.
af Frosten og for at Stødene ikke efter flere [lugninger skulle tabe deres
Reproduktionsevne. Det er derfor ikke sandsynligt at denne
Behandlings-maade vil kunde finde Anvendelse i Danmark.
Et andet Slags Lavskov, som i flere Egne spiller en betydelig Rolle,
er Pile-Lavskoven. Her lader man kun Skudene blive fra 1—4 Aar gamle,
eftersom der søges indvundet Vidier til Kurvefletning eller Baandkjæppe.
Denn Dyrkningsmaade fordrer en meget frugtbar Jordbund, naar den skal
fortsættes igjennem en længere Aarrække. Den har navnlig sit Sæde langs Elbens
Bredder, hvor Flodens Oversvømmelser aarligt gjøde den omliggende Jord.
Til Lavskovdriften slutter der sig den saakaldte Stævningsdrift,
hvor man lader Stubben efter det omhuggede Træ staa i Mandshøjde eller
endnu højere, for at bevirke Skuddannelse i denne Højde. Det er navnlig
Pilearter som benyttes ved dette Slags Drift.
En Driftsmaade, som egentlig er en Mellemting mellem Højskov og
Lavskov, er den saakaldte Mellemskov. Ved denne Driftsmaade overholdes
der i hver Hugst et vist Antal Stammer af forskjellig Alder. Disse maa dog
ikke staa tættere end at Underskoven, der behandles som Lavskov, har
tilstrækkelig Lys og Luft. De overholdte Stammer holdes til samme Alder,
som i Højskoven, og ved Afsavning af Sidegrene sørges der for, at de ikke
skygge for meget. Konsekvent gjennemført er denne Driftsmaade vistnok
meget sjelden, og her i Landet benyttes den kun med Modifikation paa de
Steder, hvor Egen danner Overskoven, Hassel o. 1. Underskoven. I Frankrig
ere saadanne Ege-Mellemskove almindelige.
Skovens Fjender. En af Forstmandens vigtigste Opgaver gaar ud paa
at beskytte Skoven mod Fjender af forskjellig Art; de Midler, han anvender
for at bekæmpe Fjenderne, ere ogsaa af højst forskjelligt Slags. For at
kunne yde Stormen tilstrækkeligt virksom Modstand, sørger han for, at den
Side af Skoven, der er mest udsat, bliver holdt særligt kraftig og tæt, hos os
navnlig den vestlige og nordvestlige Side. Nogle Træer maa, medens de ere
unge, beskyttes mod Nattefrostens Virkninger, og, er Skovbunden for fugtig,
maa man gjøre hvad man kan for at aflede Vandet. — Ild er en af Skovens
farligste Fjender; den opstaar som oftest om Sommeren efter foregaaende Tørke
og skyldes som oftest Uforsigtighed: en brændende Cigarstump, Forladningen af
en Bøsse, en Gnist fra et Lokomotiv m. m. kan under særligt uheldige
Omstændigheder være tilstrækkeligt til i kort Tid at foranledige en ødelæggende
Skovbrand. I saa Tilfælde maa Forstmanden strax sørge for at samle
talrigt Mandskab, forsyne det med Øxer, Skovle, Hakker og Spader og
hurtigst muligt ile med det til det brændende Sted. Naar det endnu kun er
Skovbunden, som brænder, og Branden endnu ikke har bredet sig altfor stærkt
bliver Mandskabet delt i to Hold, der begge stille sig op imod Vinden og
den fremrykkende Ild, men i nogen Afstand bag hinanden. Den første Række
søger at kvæle de fremslikkende Flammer ved at slaa dem ned med grønne
Grene, medens den bageste Række hurtigt renser et Stykke af Skovbunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
