Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Fjender - Driftsplanen - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
SKOVENS FJENDER. DRIFTSPLANEN.
derimod allerede fuldt udviklede til Biller, maa de brændes saa hurtigt som
muligt. Disse Insekter tage ogsaa gjerne Ophold i de Brændestabler, der
staa ude i Skovene.
Den saakaldte Fyrrespinders Larver søger man at tilintetgjøre paa
forskjellig Maade; om Sommeren ryster man dem ned af Træerne; om
Vinteren, naar de have sammenrullet sig og lagt sig i Dvale ved Træernes Fod,
samler man dem op en for en, men dræber dem dog ikke alle. Mange af dem
ere nemlig stukne af Snyltevesper (Forstmandens trofaste Forbundsfæller i
Kampen mod disse Insekter), der anbringe deres Æg i dem, og saadanne
Larver freder man paa det omhyggeligste. Undertiden anbringer man dem
endog paa Pladser, der ere særligt indrettede til dem, saaat
Snyltevespe-æggene kunne faa Leilighed til at udvikle sig i uforstyrret Ro, medens
Fyrre-spindellarverne ikke kunne undslippe.
Af Insekterne er det navnlig Natsværmeren (bombyx monacha), som
her i Danmark er optraadt ødelæggende efter en større Maalestok. I Aarene
1848—1849 ødelagdes saaledes i Bromme Plantage ved Sorø c. 50 Tdr. Land
Granskov. I Tyskland ere saadanne Ødelæggelser ikke sjeldne, og saaledes
ødelagde Natsværmelarver i 1860 store Strækninger Granskov i Østpreussen.
Ogsaa blandt Fuglene findes der adskillige, som maa henregnes til
Skovens Fjender; saaledes anrette Duen og Finken ofte Skade ved at fortære
Udsæden.
Musene skade navnlig i de unge Bøgebevoxninger, hvor de om
Vinteren under Sneen gnave Barken af yngre og ældre Planter, saaat disse ofte
gaa ud. Det bedste Middel mod disse skadelige Dyr er at frede om Ræven
og at bortskjære det lange Græs, hvor dette findes i de unge Bevoxninger;
thi det er navnlig paa saadanne Steder at de holde til. Ved at opæde de
saaede Bog og Agern kunne Musene ogsaa gjøre en følelig Skade.
Forstmanden har dog ogsaa trofaste Allierede blandt Dyrene: af
Insekterne saaledes de nysnævnte Snyltevesper, af Fugle en stor Mængde baade
mindre og større — Spætter, Stære, Mejser, Musevaager, Ugler, Ravne m. fl. —
der tilintetgjøre utrolige Masser af skadelige Insekter og Mus. Ræven gjør,
som allerede nævnt, god Nytte ved at fortære Skovmus.
Endnu skal blot nævnes, at en altfor stor Vildtstand kan være til
Skade for Skovene; det samme gjælder om Kvæggræsning i unge Kulturer.
Driftsplanen. Den omhyggelige Skovbruger beregner i Almindelighed
forud for 10 til 15 Aar de Arbejder, der forestaa for dette Tidsrum, samt
hvilket og hvor meget der kommer til at falde paa ethvert af disse Aar.
I større Skovdistrikter kræver denne Beregning omfattende taxatoriske
Forarbejder og kaldes da Skovregulering. Denne Skovregulering foregaar paa
Basis af en nøjagtig Opmaaling og Beskrivelse af Skoven, Beregning af
Træmassen samt Undersøgelser angaaende Tilvæxten. Det hænder imidlertid ofte,
at Driftsplanen bliver mere eller mindre forandret ved uforudsete Tilfælde,
der indtræffe, f. Ex. ved Beskadigelser, foranledigede af Storm, Sne,
Insekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
