- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
466

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Havets Dybde - Havets Frembringelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

VANDETS DYBDE.

Stilling. For at formindske denne Ulempe opfandt den amerikanske Løjtnant
Brooke i 1854 et nyt Lodningsapparat (udførlig omtalt i 1ste Bind S. 382).

Bro ok es Apparat bestaar, som det vil erindres, hovedsagelig af en
tung Kugle som bæres af to bevægelige Arme. Saasnart Kuglen berører
Bunden, aabne Armene sig, saaat den falder af; naar nu Apparatet tages op
og Kuglen mangler, kan man se, at det har naaet Bunden, hvorfra den under
Kuglen fremskudte Stang henter en Prøve op. Fordelen ved Anvendelsen af
dette Apparat bestaar deri, at man, da Loddet ikke igjen skal tages op, kan
benytte en langt finere Line, der selvfølgelig ikke er saa udsat for at
paa-virkes ud fra den lodrette Linie af Havstrømningerne.

De største Dybder, man med Sikkerhed har maalt, befinde sig i det
atlantiske Hav og beløbe sig sjelden til mere end 26—27,000 Fod. Det
dybeste Strøg synes at være mellem 35 og 40° nordlig Brede ret sønden for
Newfoundlands Banker. Længere mod Nord hæver Havbunden sig og danner
mellem Island og Newfoundland en plan Flade, der i Almindelighed kun ligger
10,000 Fod under Havets Overflade. Det er over dette Plan, at
Telegrafledningen mellem den nye og den gamle Verden er lagt. Dybdelodningerne i
Atlanterhavet ere sammenstillede i Maurys Arbejde: »Havets fysiske
Geografi«. I det indiske Hav har Maury paa et Sted først naaet Bund paa
44,000 Fods Dybde. Prøver af Havbunden ere ved Hjælp af Brookes Apparat
hentede op fra en Dybde af 31,000 Fod. I Aaret 1854 begyndte
Undersøgelserne af Bunden af Atlanterhavet mellem Irland og Newfoundland for at
finde en passende Plads til Nedlæggelse af Telegrafkabelet. Kapitain
Day-man fik det Hverv at udføre Arbejdet, og de af ham optagne Prøver af
Bunden bleve undersøgte af Professor Huxley i London. Man saa af alle
disse Prøver, at Oceanets Bund dannes af lutter Skaller af smaa Dyr og
Planter; den deraf opstaaede videnskabelige Strid om, hvorvidt disse Dyr og
Planter havde levet paa de store Dybder, eller om de have levet i Overfladen,
medens Levningerne efter deres Død vare sunkne tilbunds, blev først afgjort
et Par Aar senere, da Englænderen Wallich i Atlanterhavet og Svenskeren
Professor Otto Torell i det nordlige Ishav fremlagde uimodsigelige Beviser*
paa, at et rigt og vexlende Dyreliv findes endog i Oceanets Afgrunde.

Indhave ere, som man kan tænke sig, ikke saa dybe som det aabne
Hav. Østersøen har saa ringe Dybde, at man, hvis Vandet faldt 300 Fod,
kunde gaa tørskoet fra Pommern til Sverig og Finland. Nordsøen er helt og
holden en Havbugt, men bliver dybere mod Nord. Det irske Hav er betydeligt
dybere end Kanalen. Uden iøvrigt nærmere at gaa ind paa Enkeltheder,
skulle vi kun her bemærke, at Jordens faste Skorpe skyder sig hen under
Vandet med Bibeholdelse af den samme hovedsagelige Dannelse, som udmærker
den over Vandet liggende Del, men at denne sidste i Løbet af Aartusinder
ved Indvirkning af Atmosfæren og dennes Bevægelser er undergaaet
Forandringer, som ere forskjellige fra dem, der bevirkes af Vandet og dets
Strømninger. Hvor der et eller andet Sted foregaar en Formindskelse i Vandets
Bevægelse, der vil ogsaa altid de faste Dele, som det fører med sig, synke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free