Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Havets Dybde - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVETS DYBDE.
467
tilbunds, og det er saaledes klart, at der paa selve Havbunden ved Kanterne
af Havstrømningerne uafbrudt finder en Aflejring Sted, som i Tidernes Løb
kan voxe til betydelige Masser. Paa det store Dyb virker desuden et stærkt
men ensformigt Tryk, medens paa Jordens Overflade Luftens Tryk virker paa
højst forskjellig Maade under Vindstille og under en Orkan. Paa Jordens
Overflades Omdannelse arbejder Luft og Vand uafbrudt ved højst forskjellige
Temperaturer, medens Vandet alene med sin næsten ensformige Temperatur
dækker Oceanets Bund. Her fremstiller sig det Spørgsmaal af sig selv:
hvilken Temperatur hersker i Havets Dyb? Forinden vi nærmere gaa ind
paa Besvarelsen af dette Spørgsmaal, ville vi fremsætte nogle almindelige
Bemærkninger om Temperaturen ved Havfladen.
Ved Undersøgelser om Havets Klima maa man ikke glemme, at Hav- og
Landklimaet ere i høj Grad forskjellige. Paa det faste Land anse vi jo Februar
for den koldeste og Juli eller August for de varmeste Maaneder; paa Havet
optræde disse Kulde- og Varmemaxima i Marts og September (naturligvis for
den nordlige Halvkugles Vedkommende). Paa Landjorden optager endvidere,
naar Vintesen er forbi, Jordens faste Masse bestandig mere Varme fra Solen
i Dagens Løb, end den udstraaler om Natten, og omvendt mindre, naar
Vinteren stunder til, medens et andet Forhold synes at gjøre sig gjældende paa
Havet. Oceanet er det store Forraadskammer, hvorfra hele Varmeoverskudet
kan udbredes for at kæmpe mod Vinterkulden, og Havvandets Temperatur
stiger endnu en hel Maaned, efter at Vejret ved Kysterne er blevet koldere.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Varmens Fordeling over forskjellige
Dele af Havet ere Strømningerne endnu vigtigere og af større Betydning end
Solens egen umiddelbare Indvirkning. Hvis der ikke gaves Havstrømninger,
vilde Solen bringe de tropiske Haves Temperatur op til samme Gradetal som
Blodets; men inden dette i Virkeligheden kan ske, flyder Vandet fra disse
Egne mod Nord og fremkalder en Formildelse i Klimaet endog langt op mod
Polén. Paa denne Maade forklares, at man endog ved Spidsbergen, under
80° nordlig Brede, har fundet, at Vandets Temperatur i det aabne Hav aldrig
falder under -|- 0,7, men at det derimod næsten altid naar 1°; imellem
Spitsbergen og Norge endog 3,94° eller gjennemsnitlig en Grad højere end
Luftens Varmegrad. Selv i det asiatiske Ishavs forfærdelig kolde Egne kan
man om Vinteren træffe aabne Steder, hvad der kun kan forklares ved at antage
Tilstedeværelsen af varme Strømme under Havets Overflade, som paa disse
Steder komme frem for Dagen.
Medens, som bekjendt, Temperaturen stadig stiger ind imod den faste
Jordskorpes Indre, synes den derimod i Havet stadig at aftage ned imod
Dybet, ja endog at synke ned under Frysepunktet. Der er saaledes paa større
Dybder iagttaget Temperaturer paa -h 3° og derunder. Ved Bedømmelsen
af disse Temperaturer maa man dog ikke glemme, at Vandet har sin største
Tæthed ved -j- 4,4° Celsius og altsaa da synker tilbunds.
Naar et Land som Centralamerika af den tropiske Sol langs med
Kysterne opvarmes til henved 30°, og medens Havbunden, hvad der er
Til-30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
