Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Havets Dybde - Vandets og Luftens Strømninger. Havstrømninger - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
VANDETS OG LUFTENS STRØMNINGER. HAVSTRØMNINGER.
fældet med det karaibiske Hav, stadig holder en tilmed saa lav Varmegrad
som 7,5° og altsaa er over 20 Grader koldere, maa denne betydelige Forskjel
fremkalde Bevægelser afVandmasserne, som i et saa let bevægeligt Stof, som
Vandet er, kunne mærkes i lang Afstand.
Vandets og Luftens Strømninger, llavstrømninger. I Havet er der ligesom
i Luften et ordnet Kredsløb. Der forekommer visse Bevægelser i det store,
hvortil de smaa lokale Brydninger, Hvirvler og Strømme forholde sig paa
samme Maade som de stedlige Vinde i Dale eller paa Kyster til de storartede
Luftstrømninger i hele Jordatmosfæren. Medens Vandet har en meget
betydelig Evne til at optage Varme, er det et af de slettest ledende Legemer.
Derfor iværksættes Varmens Forplantning gjennem Vandmassen fornemlig ved
de mekaniske Bevægelser eller Strømninger. Naar nu en Strømning finder
Sted fra en eller anden Egn af Oceanet, maa nødvendig en anden gaa i
modsat Retning tæt ved eller under den første, thi Havet vilde ellers i kort
Tid taarne sig op paa visse Punkter. Man behøver heller ikke at forestille
sig, at Havstrømningerne ligesom Floderne altid gaa fra et højere liggende
Sted til et lavere. Visse Strømninger, saaledes f. Ex. Golfstrømmen, har
endog Retning nedefra op efter, og andre flyde fuldkommen horisontalt.
I den nyere Tid er man begyndt mere nøjagtig at udforske disse Floder
i selve Havet, som, for saa vidt de naa op til Havets Overflade, ere af
betydelig Vigtighed for Søfarten. Havstrømningerne opstaa af tre forskjellige
Aarsager. Den første og vigtigste er Havvandets ulige Opvarming. Paa
større Dybder bibeholder det ganske vist, i de tropiske Egne lige saa vel som
i Polarhavet, overalt en meget lav Temperatur, som ofte gaar under 0°; mellem
Vendekredsene opvarmes Overfladen til henved 30°, medens dens Temperatur
i Nærheden af Polerne synker til omtrent 0°. Den saaledes forstyrrede
Ligevægt oprettes paany derved, at overfladiske Strømme føre det varme Vand
hen imod Polen, medens Dybdestrømme føre det kolde mod de tropiske Have.
En anden bidragende Aarsag, som særlig har en stor Indflydelse paa
Strømmens Retning og Hastighed, er Jordens Rotation om sin Axe. Den
virker paa det mod Nord og Syd flydende Havvand paa samme Maade som
paa de regelbundne Vinde. Paa Grund af Vandmassernes store Hastighed i
Nærheden af Ækvator faa de, saasnart de gaa over fra lavere til højere
Bredegrader, en Bevægelse fra Vest mod Øst, og omvendt tvinges de
Vandmasser, der fra koldere Egne gaa over til varmere, til at strømme fra Øst
til Vest. Da nu samme Aarsager ogsaa foranledige Passatvindene, indvirke
ogsaa disse Vinde som en tredie Hovedaarsag paa Havstrømmene og bidrage
fremfor alt i væsentlig Grad til at udbrede dem over større Flader.
Havbundens forskjellige Form, Kysternes vexlende Højde og Havvandets kemiske
Sammensætning bidrager ogsaa til at fremkalde Bevægelser i Vandet.
Bedst kjendte ere Strømningerne i Atlanterhavet. Den store Strøm
af varmt Vand, som flyder fra Øst til Vest paa begge Sider af Ækvator,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
