Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Vandets og Luftens Strømninger. Havstrømninger - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS OG LUETENS STRØMNINGER. HAVSTRØMNINGER.
469
deler sig ved Kap St. Roque i to Grene, af hvilke den ene bøjer af mod Syd
langs Brasiliens Kyst, den anden derimod i nordvestlig Retning mod det
karaibiske Hav. Her, saa vel som i den mexikanske Bugt, findes det
Op-varmingsapparat, hvor Vandet faar sin høje Temperatur, og her faar det tillige
denne overordentlige Hastighed, som det beholder under Løbet længere mod
Nord, og som opstaar, idet Vandet nødes til at trænge sig frem mellem
Halvøen Florida og Øen Kuba. Denne den vigtigste af Atlanterhavets Strømninger
er kjendt under Navnet Golfstrømmen. Ved Udtrædelsen af den
mexikanske Bugt, hvor den kun er 25—35 Mile bred, har den en Hastighed af
3 Mil i Timen. Længere borte breder den sig ud til 70—170 Mil, og dens
Hastighed aftager i samme Forhold, saaat den ved Azorerne kun er 2/s Mil
i Timen. Under 50° nordlig Brede deler Golfstrømmen sig og gaar med en
Gren mellem Island, de britiske Øer og Norge, medens den anden Gren bøjer
mod Sydost, træffer Europast Vestkyst og flyder tilsidst under sit Løb langs
Afrikas Vestkyst sammen med Ækvatorialstrømmen. Paa denne Maade dannes
den store Kreds, som i sin Midte indeslutter et vidtstrakt Parti af stille—
staaende Vand, det saakaldte Sargassohav, hvor umaadelige Masser Tang
samle sig og hindre Skibsfarten. Paa Rejsen fra de forenede Stater til Europa
bør et Skib følge Golfstrømmen, medens det paa Tilbagerejsen maa vælge en
anden Rute. Golfstrømmens Løb er forøvrigt noget forskjelligt paa de
forskjellige Aarstider; i September naar den sin nordligste Grænse.
I det store Ocean deles den mægtige Ækvatorialstrøm af de
australske og sydostasiatiske Øgrupper i to Hovedgrene. Den sydlige gaar mellem
Ny-Kaledonien og Ny-Zeland ned mod Syd langs Australiens Sydkyst og
med en tilbage vendende Gren langs med Ny-Zelands Vestkyst.
Den’nordlige Gren berører Østsiden af Filippinerne og de japanske Øer og vender sig
ligesom Golfstrømmen, senere mod Nordost hen imod Beringsstrædet og
derpaa i en Bue mod Syd langs Amerikast Vestkyst tilbage til
Ækvatorialstrømmen. Den gjennem Beringsstrædet gaaende kolde Strøm fra Polarhavet
følger i Øst Amerikas, i Vest Asiens Kyst, og det sydlige Ishavs Vand
frembringer til henved 30° sydlig Brede en Strøm fra Vest til Øst, som ved
Chilis og Perus Kyster bøjer sig mod Nord, men som dog for en Del bøjer
om Kap Horn og udmunder i Atlanterhavet.
I det indiske Ocean vender den ved Afrikas Østkyst optrædende
Ækvatorialstrøm sig med sin ene Halvdel mod Nord til Kap Guardafui, med
sin anden mod Syd til det gode Haabs Forbjerg, hvor den vender tilbage og
mellem 30 og 40° sydlig Brede fuldbyrder sit Kredsløb.
Det er i Særdeleshed Maurys Fortjeneste ved nøjagtige Iagttagelser
af de paa bestemte Aarstider regelmæssig optrædende Vinde og
Havstrømninger at have givet Sømanden bestemte Anvisninger, som, hvis de følges,
betydelig kunne forkorte Sørejsen og derved spare Tid og Penge. Følges
Maurys Anvisninger, vindes der paa en Rejse fra Europa til Amerika 10, til
Australien 15 og til Kalifornien 40 Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
