Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Vindene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
VINDENE.
Vindene. Af endnu større Betydning for Klimaet og Søfarten ere de
Strømninger, som røre sig i den os omgivende Atmosfære, og i hvilke man
ved videnskabelig Anvendelse af talrige Iagttagelser har paavist bestemt
Lovbundethed. Vindene opstaa ved Forstyrrelser i Luftens Ligevægt, som især
foranlediges ved Forskjel i Temperaturen i nærliggende Egne. Lad os f. Ex.
tænke os to store Luftsøjler nær ved hinanden, den ene over Atlanterhavet,
den anden over Frankrig. Hvis den sidste opvarmes stærkere, udvider den
sig opad, bliver altsaa højere end den ved Siden værende og flyder over paa
den. Barometret angiver strax dette Forhold; det falder i Frankrig og stiger
paa Havet; følgelig er Lufttrykket aftaget paa det første, tiltaget paa det
sidste Sted. Men Luften ved Havkysten er koldere og altsaa tættere end
den varmere Luft over Landet; den udøver saaledes et stærkere Sidetryk og
maa derfor bevæge sig fra Havet imod Land. Heraf følger som almindelig
Regel: naar to tæt ved hinanden liggende Luftmasser have forskjellig
Temperatur, opstaar i Luftens højere Lag en Strøm fra den varme til den kolde
Luftmasse, men ved Jordens Overflade en Strømning i modsat Retning.
Vedbliver nu Opvarmingen af den ene, bliver den indtrængende koldere Luft ogsaa
opvarmet, bliver tyndere og lettere, stiger opad og udbreder sig efter sin Tur
over den koldere Luftmasse. Det herved fremkommende Kredsløb er bunden
til bestemte Regler, saalænge Forskjellen i Temperaturen af to saadanne
Luftmasser bliver den samme. Land- og Søvindene, som ofte forekomme ved
Kysterne og især paa Øer, lade sig nu let forklare. Nogle Timer efter Solens
Opgang blæser en Vind op fra Havet mod Kysten, den saakaldte Sø brise,
som betinges af, at Landet opvarmes stærkere af Solstraalerne end Havet.
Luften over Landet stiger opad og strømmer da udad mod Havet, medens
nedentil Luften strømmer fra Havet mod Landet. Denne Søvind er i
Begyndelsen svag og kun mærkelig ved selve Kysten, men længere opad Dagen
tager den til og viser sig da ude paa Havet endog i større Afstand fra Kysten.
Mellem Klokken 2 og 3 om Eftermiddagen er den stærkest, aftager derpaa,
og henimod Solnedgang indtræder Vindstille. Derpaa afkøles Land og Hav
ved Varmens Udstraaling i Rummet, men da Landet afkøles hurtigere end
Havet, strømmer nu Luften i de lavere liggende Lag fra Land ud mod Havet,
medens en modsat Bevægelse foregaar oventil. Hvad der her foregaar hver
Dag i det smaa, sker ogsaa paa Jordkloden i det store hele Aaret om. I
Overensstemmelse hermed maatte ogsaa Luften fra Jordens stærkere
opvarmede Dele strømme mod de koldere foroven, medens den koldere Luft maatte
strømme mod Ækvator i de lavere liggende Lag, og dette sker i
Virkeligheden ogsaa, saaledes at der paa den nordlige Halvkugle blæser en
Nordenvind forneden, men derimod en Søndenvind foroven, og omvendt for den sydlige
Halvkugles Vedkommende. Her maa dog erindres en Omstændighed, som
bevirker en Forandring i disse Retninger, idet nemlig Hastigheden af Jordens
Omdrejning om sin Axe aftager fra Ækvator mod Polerne. Den fra Polerne
kommende Luftstrøm, der ikke har saa stor Omdrejningshastighed som
Ækvatorialegnene, forrykkes, og vi faa saaledes paa den nordlige Halvkugle ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
