Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Vindene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDENE.
471
en Nord- men en Nordostvind, paa den sydlige ikke en Sønden- men en
Sydostvind. Disse Vinde, de saakaldte Passatvinde, blæse i den hede
Zone hele Aaret om aldeles regelmæssigt i samme Retning og ere derfor af
største Betydning for Søfarten paa de store Verdenshave. Sejlskibene benytte
sig af Passaten paa Rejser fra Europa til Amerika, idet de fra Madeira styre
sydligt til henimod Vendekredsen, hvor de af Passaten føres mod Vest. Denne
Rejse er saa sikker og Sømændenes Arbejde derved saa let, at de spanske
Søfarende kalde denne Del af Havet El golfo de las damas (Kvindehavet).
Passatvindene, som fra begge Halvkugler mødes ved Ækvator, skulde
egentlig ifølge Loven for Kræfternes Parallelogram frembringe en østlig Vind,
men da Luften i disse Egne hastig stiger tilvejrs, ere de næsten umærkelige
ved Jordens Overflade, og der opstaar da et smalt Bælte, Vindstillets
Bælte, eller som det, paa Grund af de meget frygtede af Torden ledsagede
Orkaner, som kunne indtræffe fra Tid til anden, ogsaa kaldes af Sømændene:
de ustadige Vindes Omraade.
Paa det store Ocean strækker Nordostpassaten sig fra 2° til 28° nordlig
Brede, paa det atlantiske Ocean fra 8° til 30° nordlig Brede. Sydostpassaten
blæser paa det første Ocean mellem 2° og 21° sydlig Brede, paa
Atlanterhavet fra 3° til 28° sydlig Brede; mellem begge ligger Vindstillernes Bælte
med sine for de Søfarende saa farlige Omvexlinger fra Vindstille til Orkan.
Vi vende nu tilbage til Passaternes Oprindelse for at undersøge, hvilken
Vej den øvre Luftstrøm, den saakaldte øvre Passat, tager. Hvis Jorden
ikke drejede sig om sin Axe, vilde den for den nordlige Halvkugles
Vedkommende blive en ren Sønden-, for den sydlige en ren Nordenvind, men paa
Grund af Forskjellen i Omdrejningshastighed bliver den, ligesom ovenfor er
meddelt, for den nedre Passats Vedkommende, henholdsvis en Sydvest- og en
Nordvestvind.
Iagttagelser fra Atmosfærens højere Regioner, der bevise Rigtigheden
af det her anførte, ere ikke saa sjeldne. Skyerne i de tropiske Egne gaa
ofte saa højt, at de ligge indenfor den øvre Passatvinds Omraade og bevæge
sig ofte i mo Isat Retning af den ved Havets Overflade herskende Passat.
Paa høje Bjerge, saaledes paa Pico di Teneriffa og Maunaloa paa Havaji,
blæser ofte paa Toppen en Sydvest, medens Nordvesten raader nede ved
Foden. Man har ogsaa ofte ved vulkanske Udbrud set, at Aske er bleven
slynget tvers igjennem den lavere Passat op i den øvres Omraade og af denne
bortført i modsat Retning. Indbyggerne paa Barbados bleve ikke lidet
forbavsede, da de den 1ste Maj 1812 saa en Askeregn falde i saadan Masse,
at Træernes Grene knækkedes ved Tyngden. Da man havde Nordostvind,
var en saadan Hændelse aldeles uforklarlig, men da man erfarede, at der
havde fundet et Udbrud Sted af Vulkanen Garou paa den vestfor liggende 0
St. Vincent, løstes Gaaden ved den Forklaring, som vi have antydet. Det
mest slaaende Bevis leverede dog Udbrudet af Vulkanen Cosiguina paa
Sydsiden af Fonsecabugten i Guatemala den 20de Januar 1835. Asken spredtes
til begge Sider; mod Nordost førtes den endog til den mexikanske Bugt, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
