Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Vindene - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
STORMENE.
den faldt ned i Kingstonsstrædet ved Jamaica, medens Vinden bar imod den
Egn, hvor Vulkanen laa. Samtidig førtes den ogsaa mod Sydvest til det
stille Hav, hvor Skibet »Conway« midt paa det aabne Hav 160 Mil fra
Udbrudsstedet overøstes med Aske.
I det indiske Ocean forstyrres Passatens regelbundne Gang ved
For-m®n af de Kystlande, som omgive dette Hav, men især af det asiatiske
Fastland. I den sydlige Del af Oceanet, mellem Australien og Madagaskar,
hersker Sydostpassaten hele Aaret om, men i den nordlige blæser i det halve
Aar en uafbrudt Sydvest og i det andet halve en vedholdende Nordost. Disse
regelmæssigt vexlende Vinde, der altid have havt stor Betydning for Handel
og Søfart i disse Egne, kaldes Monsuner. En saadan regelmæssig Vexling
af Vindene findes iøvrigt ogsaa paa andre Steder af Jorden, saaledes f. Ex.
i Middelhavet.
Saasnart man er naaet over Passatvindenes Grænser, kommer man
ind i Egne, som ved Uregelmæssighed og Foranderlighed af Vindene
mærkeligt skille sig fra Passategnene, og hvor man vel ved Iagttagelser gjennem
Aarrækker kan finde, hvilke Vinde der særligt blæse, men uden at kunne
paavise nogen bestemt Regelmæssighed. Paa vor Halvklode er Sydvesten og
derefter Nordosten de mest fremherskende.
Stormene. Med Ordet Storm betegne vi enhver heftig Luftstrømning
uden dermed at tænke paa et særligt Slags Bevægelse i Luften. Der gives
dog, som vi skulle se, væsentlig forskjellige Arter Storme paa forskjellige
Egne af Jorden, og endogsaa paa samme Sted er en heftig Luftstrømning
ikke altid ’beroende paa samme Aarsag. Det Slags Storme, hvis Natur man
først lærte at kjende, var de saakaldte Kykloner eller Hvirvelstorme i de
varme Egne. Flere berømte Forskeres, fremfor alle Read s Undersøgelser
førte til det Resultat, at disse store og frygtede Bevægelser i Atmosfæren
følge en ganske simpel Lov. Man opdagede nemlig, at Luften ved en Kyklon
befinder sig i en hastig Hvirvelbevægelse om et Midtpunkt, som skrider frem
langs med Jordfladen. Der er saaledes ved dette Slags Storme to Arter
Bevægelse: en omkring et Midtpunkt, hvor der hersker Vindstille og et
formindsket Lufttryk, og dernæst den hele Hvirvels fremadskridende Bevægelse.
Paa den nordlige Halvkugle gaar Luften i en Kyklon altid fra højre til venstre,
altsaa »imod Uhret«, paa den sydlige derimod med Visernes Bevægelse: »med
Uhret«.
Forestille vi os en saadan Storm, da ville vi indenfor det Omraade,
den har, finde alle mulige Vindretninger, forskjellige paa de forskjellige Sider
om Midtpunktet, hvor der er Stille og lavt Lufttryk. Dette Punkt rykker
frem over Jordens Plan og saaledes kommer et Sted, der naas af Stormen,
til at befinde sig efterhaanden i forskjellige Dele af Hvirvelen. Ligger
Midtpunktet vesten for det omspurgte Sted, vil, hvis vi tænke os en Kyklon, som
paa den nordlige Halvkugle skrider frem fra Syd til Nord, Vindretningen
først være sydøstlig, drejer sig derpaa mod Syd og tilsidst mod Sydvest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
