Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 STORMENE.
Har man da forsøgt at gjøre nogen praktisk Anvendelse af det
nærmere Kjendskab til Stormens Natur, som man har vundet ved Studiet af de
synoptiske Kort? Er det lykkedes, eller hvilke Vanskeligheder staa endnu
tilbage at overvinde? Efter Opfindelsen af den elektriske Telegraf troede
man en Tid, at man skulde kunne forudsige Storme med samme Sikkerhed
og Hurtighed, som man kunde give andre Meddelelser, men man kom snart
til den Overbevisning, at det ikke forholdt sig saaledes; der fordredes hertil
langt mere, end man fra først af havde forestillet sig. Allerede i
Halvtredserne begyndte man dog i Frankrig at indrette et Telegraferingssystem, som
formaaede at følge Vejrliges Forandringer over et større Omraade og at
forudsige Storme samt underrette de truede Steder herom. Ogsaa i England
omfattedes denne Sag med varm Interesse, og den bekjendte Admiaal Fitzroy
kunde ved sin daglige Forbindelse med adskillige Punkter i Storbritannien og
nogle andre Steder gavne Kysterne ved Advarsler mod Storme. Nuomstunder
kan man nok paastaa, at han ikke havde noget solidt Grundlag for sine
Spaa-domme; thi vi vide nu adskilligt, der for 10 til 15 Aar siden var ubekjendt.
Fitzroy havde ogsaa valgt et mindre heldigt Felt for sine Experimenter, thi
for i rette Tid at kunne advare Vesteuropas Kyster, hvortil Stormen for den
største Del kommer fra Atlanterhavet, maatte man have Stationer ude i dette
langt fra Land. Ogsaa for Englands Østkysts Vedkommende komme
Meddelelserne i mange Tilfælde for sent, da Stormen kun behøver en kort Tid
for at passere Storbritannien fra Vest til Øst.
Denne Vanskelighed bortfalder ganske vist med Hensyn til Egne, der
ligge længere mod Øst, men der staar endnu en anden tilbage, som netop for
Tiden er den vanskeligste Knude at løse. Den senere Tids rige Erfaringer
have nemlig vist, at man ingenlunde kan antage, at en Storm, som f. Ex. har
naaet Islands Vestkyst, skal med samme Styrke passere England og dernæst
Nordsøen. I de allerfleste Tilfælde vil der ganske vist indtræffe haardt Vejr,
men dette har dog en hel anden Betydning for Søfarten end en egentlig Storm.
Telegrafiske Meddelelser om det herskende Vejrlig paa flere Steder kunne
derfor kun blive af praktisk Værd gjennem en omhyggelig og med
Sagkundskab foretagen Undersøgelse, som gaar ud paa at udfinde Sandsynligheden for
Uvejrets videre Fremskriden. Denne Undersøgelse sker ved at stille de
forskjellige Observationer sammen paa de synoptiske Kort. Først derved bliver
man i Stand til at bedømme, hvilken Indflydelse Forstyrrelser i Ligevægten i
Atmosfæren paa enkelte Punkter har paa andre Steder.
Det er paa denne Maade, at den meteorologiske üdvexling af
Telegrammer kan blive til stor praktisk Nytte. Men da Vejrligets Beskaffenhed,
efter hvad vi have set, i saa høj Grad beror paa Fordelingen af Lufttrykket,
og Bestemmelsen af dettes Forandringer er en Opgave, som Videnskaben
endnu ikke har løst, beror Forudsigelser om det kommende Vejrlig paa en
Maade endnu blot paa praktisk Erfaring i Forening med Kjendskabet til
Lovene for Luftens Bevægelse. Hvis man kjendte disse Love fuldstændigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
