Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - Organiske Forbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORGANISKE FORBINDELSER.
9
der forekommer færdigt i Planterne sammen med hint og som ogsaa kan
fremstilles af det krystallinske Sukker ved Behandling med Syrer.
Da der nu kan fremkomme saa mange forskjellige Stoffer ved
for-skjellig Lejring af det samme Antal Atomer Kul, Ilt og Brint, er det klart,
at der kan fremkomme en endnu større Mangfoldighed af organiske Legemer,
naar der, foruden de fire Stoffer Kul, Brint, Ilt og Kvælstof, ogsaa kommer
andre Stoffer til at deltage i Dannelsen af de organiske Legemer. Vi nævne
saaledes Svovl og Fosfor. Der gives desuden en stor Mængde andre, der
ikke i Naturen forarbejdes af Planter og Dyr, men som vi dog ved Kemiens
Methoder kunne bringe til at indtræde i organiske Forbindelser. Dette gjælder
saaledes om Klor, Jod og Brom. Da nu i Almindelighed Produkterne af
Planters eller Dyrs Livsvirksomhed saa vel som de, der analogt hermed
kunne fremstilles af Kemikeren, ikke blot, saaledes som de uorganiske
Forbindelser, indeholde 2, 3 eller højst 5—7 Atomer forbundne med hverandre,
men ofte flere end 20, bør vi ikke forundres over den organiske Naturs
ubegrænsede Rigdom. — Paa Skakbrædtets 64 Felter kan man med de
32 Brikker udføre et næsten uendeligt Antal Spil, og paa samme Maade kan
ogsaa et ringe Antal Stoffer, blot ved Atomernes forskjellige Stilling til
hverandre frembringe et uendeligt Antal Stoffer.
Vi have antaget, at disse Stoffer maa bedømmes fra andre Synspunkter
end de uorganiske Legemer, og Videnskaben har ogsaa gjort dette, idet den
antager en organisk og en uorganisk Kemi; men lige som i den store Natur,
saaledes forsvinde Grænserne imidlertid ogsaa her lidt efter lidt, efterhaanden
som Kundskaben om de virksomme Aarsager og deres Sammenhæng skrider
frem. Naar Jern forbindes med Ilt, eller Kul med Brint, maa det efter
Kemikerens Opfattelse være aldeles tilsvarende Forløb, hvor Benævnelserne
uorganisk og organisk blive uden al Betydning. Det bedste Bevis herfor er,
at vi efter Behag kunne fremstille organiske Forbindelser af afgjort uorganiske
Stoffer. De Erfaringer, vi kunne indhøste i denne Retning, maa være os de
sikreste Beviser for, at Naturvidenskaberne, der endnu ere adskilte i
forskjellige Grene og Afdelinger, efterhaanden nærme sig det endelige Maal: en
eneste alt omfattende Naturvidenskab.
Det maa derfor ikke forbavse os, naar vi i de indbyrdes Forhold
mellem de Forbindelser, Plante- og Dyreriget frembringe, eller som vi under
visse Forhold kunne fremstille i et kemisk Laboratorium af organiske Stoffer,
gjenfinde de samme Træk, som vi have indbefattet i det fælles Navn »kemisk
Slægtskab«. Vi træffe paa nogle Stoffer med basisk, paa andre med sure
Egenskaber og se ikke blot, at de forene sig med hinanden til saltagtige
Legemer, men ogsaa, at de kunne indgaa Forbindelser med tilsvarende Stoffer
af Mineralriget, og at de gjensidig kunne erstatte hinanden. Der gives paa
den anden Side Substanser, der forholde sig ganske indifferente overfor andre,
naar Talen er om at indgaa nye Forbindelser med dem, og som navnlig blive
interessante ved deres Sønderdelingsprodukter. De udgjøre hovedsageligt det
Materiale, der vedligeholder det vidunderlige Stofskifte, og vi ville faa
Lej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>