- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
10

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - Organiske Forbindelser - De organiske Syrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

DE ORGANISKE SYRER.

lighed til at beskjæftige os lidt nærmere med nogle af dem, der spille en
betydelig Rolle i Læren om Næringsmidlerne. |Foreløbig ville vi nogle
Øjeblikke henvende vor Opmærksomhed paa de organiske Syrer og de organiske
Baser.

De organiske Syrer forraade deres Tilstedeværelse i mange Plantestoffer
ved en ganske ejendommelig Lugt. Naar man tygger Bladene af den
be-kjendte Syre eller smager paa Saften af friskpressede Citroner, Berberisser
o. s. v. vil man mærke en afgjort sur Smag paa Tungen. I de Fade, hvor
den unge Vin aflagres, afsætter der sig et Bundfald, den saakaldte Vinsyre,
hvoraf man, ved Behandling med Svovlsyre, kan fremstille et ejendommeligt,
surtsmagende, krystallinsk Legeme, der ved alle sine Egenskaber
tilkendegiver sig som en Syre. Man har givet dette Legeme Navn af Vinstensyre,
og det danner i Vinstenen med Kali et surt Salt, det sure vinstensure
Kali.

Lige som vi ere i Stand til at fremstille Vinstensyre, saaledes lader
der sig ogsaa af Saften i forskjellige Plantedele, navnlig i Frugterne, udskille
andre organiske Syrer (af Skovsyren, Oxalis acetosella, Oxalsyre, af Citronen
Citronsyre o. s. v.); andre dannes først ved kemisk Sønderdeling, og deres
Fremstilling udkræver da ofte en meget kompliceret Fremgangsmaade.

I Almindelighed ere de organiske Syrer opløselige i Vand, og, naar
de afsætte sig af dette, kunne de danne Krystaller, der som oftest ere
farveløse. Mange organiske Syrer ere flygtige, andre sønderdeles ved Opvarming
i nye Stoffer. ?De farve Lakmuspapir rødt, og, skjøndt de i Almindelighed
ere svagere end de uorganiske Syrer, er der dog nogle af dem, som kunne
uddrive svagere uorganiske Syrer af deres Forbindelser. De fleste ’af dem
ere sammensatte af Kulstof, Brint og Ilt. Oxalsyren bestaar kun af Kulstof
og Ilt, og derved er den nærmest beslægtet med den uorganiske Kulsyre; i
andre findes derimod ogsaa andre Bestanddele saasom Kvælstof, Brint
o. s. v. Men da disse Stoffer kun forekomme sjeldent, ere de blot af ringe
Interesse.

Af de naturligt forekommende organiske Syrer ere følgende de
vigtigste:

Oxalsyren, der — som allerede omtalt — har faaet sit Navn af
den Plante, Skovsyren, i hvis Saft den forekommer i særlig stor Mængde,
findes temmelig udbredt og lader sig let fremstille, naar man udpresser de
paagjældende Planter og afdamper Saften. Der udkrystalliseres da et Salt,
der er blevet en Handelsartikel under Navn af Syresalt. Det bestaar af
Oxalsyre og Kali, og man behøver kun at opløse det i Vand, tilsætte en
Blysukkeropløsning og ved Filtrering udskille Bundfaldet (oxalsurt Blyilte),
for da i Blysaltet at have en Forbindelse, hvoraf Oxalsyre meget let lader
sig fremstille i ren Tilstand. Thi da denne er en langt svagere Syre end
f. Ex. Svovlsyren, vil den blive uddreven heraf, naar det oxalsure Blyilte
behandles med Svovlsyre. Der dannes svovlsurt Blyilte, der ligeledes er et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free