Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - De organiske Syrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
DE ORGANISKE SYRER.
mæssigt. Æblesyren, der dog er lige saa udbredt i Naturen som
Citronsyre, har dog kun videnskabelig Interesse.
Af andre organiske Syrer ville vi nævne Ravsyren, Benzoesyren,
Kinasyren (i Kinabark) og Mekonsyren (i Opium).
Af stor teknisk Betydning er Eddikesyren, der ganske vist
forekommer i smaa Mængder i Planteriget, men som dog altid fremstilles ved
Gjæring af Brændevin eller ved Destillering af Træ (Træeddike). Det er en
temmelig stærk Syre, der ved Opvarming forflygtiges uden at sønderdeles.
En meget koncentreret Eddikesyre stivner ved lavere Varmegrad til farveløse,
bladede Krystaller, der først smelte ved -j- 16°. Eddikesyren anvendes
tildels til Fremstilling af Spanskgrønt og Blysukker, denne Syres
Kobberilte-og Blyiltesalte.
I Fotografien, til Garvning og Farvning, til Kattuntrykning, Tilvirkning
af Skriveblæk m. m. anvendes der visse Syrer, der ligne hverandre, samt
tildels forekomme i forskjellige Træers Bark, Grene og Blade. Blandt dem
maa nævnes Garvesyre (Tannin), Galæblesyre, Pyrogallasyre m. fl.;
de finde en vigtig Anvendelse i Garverier og Farverier.
I Dyrelegemerne findes der ligeledes Syrer; herom kunne vi med
Lethed overtyde os, naar vi røre med en Stok i en Myretue. Myrerne
afsondre da en flygtig Syre, Myresyre, der har en meget gjennemtrængende
Lugt. Knuser man levende Myrer (helst den røde Skovmyre) i en Morter
og derpaa strax destillerer Massen i en Retort med Vand, dernæst mætter den
overdestillerede Vædske med kulsurt Natron og afdamper den ved en svag
Varme, faar man myresurt Natron; destillerer man dette med almindelig
Svovlsyre, undviger Myresyren ög lader sig opsamle i Forlaget. Myresyre
kan iøvrigt ogsaa fremstilles, naar man destillerer Sukker med fortyndet
Svovlsyre og fint pulveriseret Brunsten. Myresyren har ikke faaet nogen
større Anvendelse end Mælkesyren, der dannes* ved Gjæring baade af
Mælk og af mange Plantedele.
Andre dyriske Produkter, saasom Fedtstoffer, Urin m. fl. blive ved
Sønderdeling Aarsag til Dannelsen af organiske Syrer. En saadan
Sønderdeling af Fedt foregaar, naar det bliver harskt, og blandt de svage, fede
Syrer, som da i Almindelighed opstaa, ere flere af Betydning, idet de
nemlig ligge til Grund for Sæbefabrikationen eller for Tilvirkningen af Lys.
Endel af de fede Syrer ere flygtige, og Dampene af dem have en
modbydelig Lugt. I denne Henseende er det navnlig Smørsyren eller
Valeriansyren, der udmærker sig; de ildelugtende Stoffer i harskt Smør,
raadden Ost og i Sved bestaa af denne Syre. Desuagtet kunne disse to Syrer
give Forbindelser, Ætherarter, der udmærke sig ved en behagelig Frugtlugt
(Ananas, Pærer m. m.), og som finde Anvendelse til forskjellige Slags
Sukkersager, ligesom ogsaa i Tilvirkningen af kunstig Rom og Arrak.
Der kunde anføres en endnu større Mængde organiske Syrer uden at
deres Antal dermed vilde være udtømt, thi det synes at bero paa Kemikerens
Lune at fremstille et ubegrænset Antal nye Stoffer. Han kan paa en
uaflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>