Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - Næringsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
NÆRINGSSTOFFER.
Næringsstoffer. Hvor forskjellige de Fødemidler end ere, som benyttes
af de forskjellige Dyr, indeholde de dog alle meget nær beslægtede kemiske
Forbindelser.
Hvis vi undersøge Blod, Muskler, Ben og de dyriske Væv, finde vi,
at Kvælstof danne en væsentlig og almindelig Bestanddel. Heraf fremgaar,
at de Fødemidler, hvis Opgave det er at afgive Materiale til disse Væv eller til
at erstatte Tab af dem, alt som de slides eller forbruges, selv maa være
kvælstofholdige. Men Næringsmidlerne have ikke blot det Hverv at danne
og vedligeholde de dyriske Væv og Organer, men ogsaa at frembringe den
for Livet nødvendige Varme. Hvorvel denne Varme for en Del fremkommer
ved de nys anførte kvælstofholdige Fødestoffer, dannes den dog for største
Delen ved en Sønderdeling af kvælstoffrie Stoffer i Fødemidlerne, saasom
Sukker, Stivelse, Fedt, Alkohol o. s. v. Foruden disse to Hovedarter af
Fødemidler, de kvælstofholdige og de kvælstoffrie, maa det dyriske Legeme
forsynes med talrige uorganiske Salte, saa som Klornatrium, fosforsur Kalk
(hvoraf Knoglerne for en stor Del bestaa), Kalisalte m. m., Stoffer, som
for en Del i mindre Mængde forekomme i de almindelige Fødemidler, dels
ogsaa komme ind i Organismen sammen med Drikkevandet.
De kvælstoffrie Fødemidler anvendes i Legemet til at frembringe den
dyriske Varme: de ere Brændselet paa Dyrelivets Ildsted, og med dem »fyres
der op« under Legemets Maskineri. Efterat de ere fordøjede, optages de i
Blodmassen i mer eller mindre forandret Skikkelse. Idet Blodet passerer
Lungerne, optager det Ilt af Luften, og denne Ilt forbrænder de kvælstoffrie
Bestanddele, der ere komne ind i Blodet. Denne Forbrænding sker ganske
vist uden Flamme, men dog saaledes, at den udaandede Luft, ligesom de
Forbrændingsprodukter, der udskilles gjennem en Ovnskorsten, indeholder
Kulsyre. Disse Stoffers Forbrænding vedligeholder saaledes den dyriske Varme.
Paa samme Maade forbrændes uden Tvivl ogsaa en Del af de kvælstofholdige
Næringsstoffer, men deres Kvælstof udskilles paa en ganske anden Maade,
hvorom mere senere. Om-nu ogsaa disse kvælstofholdige Stoffer kunne
underholde Varmen og tjene til Brændsel ved Aandedrættet, kunne paa den anden
Side de kvælstoffrie Næringsmidler paa ingen Maade løse den Opgave, de
kvælstofholdige have. Ingen kan leve blot af Stivelse, Sukker eller Alkohol.
Naar man paastaar, at en Arbejder i kold Vinterluft i Alkohol har et billigt
Erstatningsmiddel for Kjød, da kan dette kun forstaas saaledes, at det ofte
kan være af større Betydning for Legemet at faa erstattet det Tab af Varme,
det lider ved Udstraaling, end at faa dets Muskler, Sener o. s. v. fornyede,
og en saadan Virkning opnaas rigtig nok paa en særdeles kraftig Maade ved
Alkoholens let iltelige Bestanddele.
Man skulde tro, at Kjød, som Følge af dets kemiske Sammensætning,
var det Næringsmiddel, som mest fuldstændigt kunde erstatte de Tab, som
det dyriske Legeme lider; men dette er ikke Tilfældet. Legemet behøver
nemlig langt færre Stoffer til Nydannelser end til at underholde den dyriske
Varme. Om der ogsaa som Følge af kemiske Forandringer udvikles Varme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
