- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
17

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det daglige Livs Kemi - Næringsstoffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NÆRINGSSTOFFER.

17

har den, der dannes ved Forbrændingen i Blodet, dog langt større
Betydning. Idet Kjød saaledes kun opfylder helt den ene Betingelse for et
Fødemiddel men kun tildels den anden, er det et ufuldstændigt Næringsstof.
Hvis man prøvede paa udelukkende at leve af Kjød, vilde man erfare dette.
Til en fuldstændig Næring kræves en Blanding af kvælstoffrie og
kvælstof-holdige Stoffer.

Et Overskud paa den ene eller den anden Side volder Ubehagelighed;
enten bortføres de overflødige Stoffer ufordøjede, eller ogsaa aflejres de i
Legemet. Saaledes er f. Ex. betydelige Fedtaflejringer ofte en Følge af en
Føde, der er altfor rig paa kvælstoffrie Stoffer. Da kun en vis Mængde af
disse Stoffer kan forbrændes, bliver det øvrige omdannet til Fedt og
magasineres saaledes i Legemet til fremtidig Brug. Dyr, der, saaledes som
Bjørnen, om Vinteren ligger i Dvale, faa den nødvendige Varme ved
Forbrænding af det forud opsamlede Fedt. Den saakaldte Bantinskur, der
undertiden benyttes af Lægerne med heldigt Resultat, bestaar navnlig i, at
Legemet kun faar kvælstofholdige Fødemidler i tilstrækkelig Mængde, men kun
sparsomt de fedtdannende, saasom Stivelse (Kartofler, Ris o. desl.), Sukker,
Fedt (Mælk o. s. v.), hvorved det nødes til at forbruge sine egne Forraad
af Fedt.

Hvis vi noget nærmere betragte de Fødemidler, som Naturen selv
leverer, ville vi finde, at de, som ere egnede til paa den virksomste Maade
at underholde Livsprocessen, vise en overraskende Lighed.

Mælk er et Normalnæringsmiddel, og dens Sammensætning viser os,
hvilke Stoffer der navnlig ere nødvendige til Underhold af Aandedrættet og
Legemets Væxt. Komælk indeholder omtrent 86 Procent Vand, 5 Procent
Kasein (Ostestof), 4 Procent Fedt (Smør), 4 Procent Mælkesukker samt
P/2 Procent uorganiske Salte (fosforsure Salte m. m.). Kasein er
kvælstof-holdigt. Sammenligne vi Mælkens Sammensætning med Æggets f. Ex. et
Hønseægs, finde vi, at dette (Hviden og Blommen) indeholder 74 Procent Vand,
14 Procent Albumin (Æggehvidestof), IOV2 Procent Fedt og P/2 Procent
uorganiske Salte. Der findes altsaa i Ægget en Blanding af kvælstofholdige
Stoffer (Albumin) med kvælstoffrie (Fedt), ligesom i Mælken Kasein findes
blandet med Fedt og Mælkesukker. I Ægget findes desuden uorganiske
Salte, der ere nødvendige til Dannelsen af Knogler. Mælkens kvælstofholdige
Bestanddel, Kasein, Æggets Albumin og Muskelkjød have omtrent samme
Sammensætning. De indeholde omtrent 53 Procent Kul, 7 Procent Brint,
16 Procent Kvælstof, 231/a Procent Ilt samt 1 til 2 Procent SvovL Næsten
samme Sammensætning har Gluten, det Stof eller rettere den Blanding af
Stoffer, som udgjør Kornets kvælstofholdige Bestanddel. Det er en elastisk,
sejg Masse, som let faas ved at behandle fint Hvedemel paa et fint Klæde
med Vand, saalænge dette løber af i uklar Tilstand paa Grund af opslemmet
Stivelse. Gluten bliver da tilbage paa Klædet, og Stivelsen synker til Bunds
i Vandet som et tungt, snehvidt Pulver. Hvedemel indeholder omtrent
10 Procent Gluten og 70 Procent Stivelse.

Opfindelsernes Bog. VI.

2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free