Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Druesukkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
DRUESUKKERET.
følger det, at der ved Karameldannelsen udskilles Elementerne for 3 Atomer
Vand (uafset Krystalvandet).
Druesukkeret kan uden Vanskelighed fremstilles af mange Frugtsafter
ved at mætte deres frie Syre med Kalk og fjerne Æggehvidestofferne, samt
tilsidst at afdampe den klare Saft til saa stærk Koncentration, at endel af
Sukkeret krystalliserer ved Afkølingen. Ved paany at koge den Vædske,
der afsies fra Krystallerne, kan man bringe en ny Portion til at afsætte sig,
indtil der endelig bliver en Sirup tilbage, som ikke længere kan afsætte
Krystaller. Druesukkeret kan med større Fordel faas af gammel Honning.
Jo ældre Honningen bliver, desto flere hvide, krystallinske Korn viser der sig
i den, idet nemlig Vandet lidt efter lidt fordamper, og Druesukkeret derved
bringes til at udkrystallisere. Ved enten ligefrem at presse saadan Honning
gjennem tæt Tøj, eller ved først at udrøre den med Vs af dens Vægt Alkohol,
derpaa at afsie Opløsningen og udpresse det uopløste, faar man Druesukker i
mere eller mindre ren Tilstand.
Begge disse Methoder egne sig imidlertid kun til Fremstilling af
Druesukker i det smaa. Tilvirkningen af det i større Maalestok sker ad kunstig
Vej med Benyttelse af Stivelse som Raastof. Stivelsens Forvandling til
Druesukker kan ske enten ved Anvendelse af Svovlsyre eller Diastas.
Svovlsyre anvendes, naar det kommer an paa at fremstille Druesukkeret i en
saadan Form, at det umiddelbart bliver Handelsvare; i denne Form har
Druesukkeret i den senere Tid faaet en vis Betydning i forskjellige
Industrigrene, saaledes ved Tilvirkning af Bonbon, hvor det ikke kommer saa meget
an paa Sukkerets Udseende, endvidere i Vinberedningen og som en delvis
Erstatning for Maltet i Ølfabrikationen. Diastas anvendes i de Tilfælde, hvor
Stivelsens Forvandling til Druesukker kun er at betragte som en Forberedelse
til dettes Omdannelse til Alkohol. Denne sidstnævnte Produktionsmethode er
ulige vigtigere end den anden, idet den nemlig ligger til Grund for to af
Nutidens betydelige Industrigrene, nemlig Bryggeriet og Brænderiet.
Maltafkogets (Urtens) søde Smag skriver sig saaledes fra Druesukkeret, der er
dannet af Byggets Stivelse, og Brændevinsfabrikanten kan ikke forvandle
Kornets eller Kartoffelens Stivelse til Sprit uden først at forvandle den til
Druesukker.
Disse to Industrigrene ville blive særligt omtalte andetsteds i dette
Bind, og vi have derfor ingen Anledning til her at indlade os nærmere paa
dem; vi ville derfor vende tilbage til Rørsukkeret og endnu opholde os lidt
derved, da det ved sin kolossale Anvendelse har faaet en ikke uvæsentlig
Indflydelse paa Industri og Landbrug; man kan vist næsten være berettiget
til at paastaa, at det er blevet et betydningsfuldt Kulturmomeut. Naar vi
undtage Bomuld, The og maaske Tobak, er der næppe noget Produkt i
Planteriget, der omsætter større Summer som Handelsgjenstand, end netop
Sukkeret.
Sukkeret kan ikke betragtes som nogen Luxus for Mennesket, det er
blevet en Nødvendighedsgjenstand, og følgende Tal, der angive det aarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
