Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Sukkerrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUKKERRØRET. 5|
egentlige anvendelige af Planten; kun indtil en vis Højde indeholder den
Sukker; Top og Blade indeholde vistnok megen Saft, men den er ikke sad.
Den simpleste Maade, hvorpaa man kan anvende denne interessante
Plante, bestaar i at tygge Roret og udsuge dets Saft, og saaledes benyttes
ogsaa utrolige Masser Sukkerrør i de Lande, hvor Planten oprindelig har
hjemme. Hver Dag bliver der bragt hele Skibsladninger Sukkerrør til Manilas
og Rio Janeiros Markeder, hvor de sælges til øjeblikkelig Fortæring; ogsaa i
New-Orleans udbydes der store Mængder til Spisning. Paa mange Øer i det
stille Ocean har hvert Barn et Stykke Sukkerrør i Haanden, og Negrene, der
ere beskjæftigede med Sukkerhøsten i de vestindiske Kolonier blive synligt
fede ved den Lejlighed, der tilbydes dem til at spise af Røret. Sukkerrørets
Saft er nemlig meget nærende, da den indeholder en ikke ubetydelig Mængde
Albumin. Der er ingen Plante, der indeholder saa meget Sukker som
Sukkerrøret, og dog faar man, ved Bearbejdningen af det, mindre Sukker end
af Sukkerroen. Aarsagen til denne paafaldende Omstændighed ligger i at
Produktionsmethoden endnu er meget ufuldkommen, saaledes som det ogsaa
vil fremgaa af det følgende.
Sukkerrøret indeholder gjennemsnitlig 90 Procent Saft, der atter
indeholder, 16—20 Procent krystallinsk Sukker. Af dette Sukker bliver der
dog i Almindelighed kun udvundet 6,5—8 Procent; der udpresses ved den
sædvanlige Fremgangsmaade kun 50—60 Procent af Saften, saa at der altsaa
bliver 30—40 Procent tilbage i det udpressede Rør, som anvendes til Brændsel
under Kjedlerne, hvori Saften indkoges. Endel Sukker gaar tabt ved
Skumningen, og endel — omtrent 3 Procent — bliver i Melassen. Først i den
nyere Tid har man søgt at formindske disse Tab og at forhøje Sukkerudbyttet
ved at foretage Behandlingen paa en mere rationel Maade.
Sukkerrøret har det tilfælleds med Vinstokken og med adskillige andre
Kulturplanter, der ere bievne dyrkede fra gammel Tid, at det forefindes i en
Mængde Afarter; de vigtigste af disse ere det kreolske Sukkerrør, der er
af mørkegrøn Farve, det bata vi ske, der er lidt mere rødligt, og det
tahi-tiske, der udmærker sig ved sin Rigdom paa Saft og Sukker. Af disse og
flere Arter kan man vælge den, der passer bedst for det Land, hvor man
ønsker at indføre Sukkerrørsavlen. Da Rørets Frø ikke faa Tid til at modnes,
hvor man kun tilsigter Udvinding af Sukkeret — idet Erfaringen nemlig
lærer, at Sukkerrigdommen aftager saa snart Frøene modnes, og man derfor
hugger Røret, førend dette Tidspunkt indtræffer — sker Rørets Forplantning
saa godt som udelukkende ved Stiklinger.
Arbejderne i Sukkerplantagerne, ialtfald i de tropiske Lande, udføres
væsentligst af Negere, der egne sig bedst til Markarbejde i tropisk Varme.
Livligst gaar det til i Høstens Tid, naar Rørene hugges, befries for Blade og
Top og derpaa bindes sammen i Knipper og derefter bringes til Sukkermøllen.
De Arbejder, som følge efter, ere ingenlunde lette, saa meget mere som de
altid maa foretages hurtigst muligt og Varmen ved Kogningen yderligere
forøger Temperaturen, der allerede er høj nok. De Rør, der ere høstede,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
