Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Sukkerrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
SUKKERRØRET.
maa ikke ligge længe, da de ellers let gaa i Forraadnelse; man hugger dem
derfor strax i kortere Stykker og bringer dem til Sukkermøllen, hvor de
udpresses.
Sukkerets Fremstilling i fast Form indbefatter i Almindelighed følgende
Fremgangsmaader:
1. Udvinding af Saften. ’
2. Udskillelse af fremmede Plantestoffer og endel af Saltene.
3. Fjernelse af Farvestoffer, der enten oprindelig fandtes eller ere komne
til under de foregaaende Arbejder, ligesom ogsaa af det mulige
Overskud af det Stof (Kalk), der er anvendt ved den foregaaende
Be-redning.
4. Fjernelse af den største Del af Vandet (ved Afdampning).
5. Sukkerets Udkrystallisering og Adskillelse fra Moderluden.
Til Bearbejdning af Sukkerrøret — Saftens Udpresning — anvendte
man i Begyndelsen tre lodret staaende Valser af haardt Træ, af hvilke den
midterste umiddelbart paavirkedes af Drivkraften og ved Hjulværk satte de
to andre i omdrejende Bevægelse. Den ene af Sidevalserne stod Midtvalsen
lidt nærmere end den anden, og Sukkerrørene maatte nu først passere den
ene Vej gjennem den bredere Aabning mellem Valserne, og derpaa tilbage
mellem de to Valser, dei’ stode hinanden nærmest. I den senere Tid
anvendes der i Almindelighed, i Stedet for disse staaende Valser af Træ, liggende
Jernvalser, der dog ere forbundne indbyrdes paa en lignende Maade, og
Sukkerrøret gaar ogsaa her fra et Par Valser med større Mellemrum til
andre, der ligge nærmere ved hinanden. Den udpressede Saft danner en
grumset, brunlig Vædske, der har en behagelig sød Smag. Lader man denne
Saft henstaa blot 20—30 Minuter, begynder den allerede at gjære. Aarsagen
til denne Gjæring maa søges i Tilstedeværelsen af kvælstofholdige Legemer,
saakaldte Proteinlegemer, der findes i den udpressede’ Saft. Det er
allerede i det foregaaende blevet sagt, at Sukkeret forvandles til Mælkesyre
under Indflydelse af disse Stoffer. Men ved Siden af Mælkesyregjæringen
opstaar der ogsaa Alkoholgjæring, foraarsaget ved Svampesporer, der tilføres
Saften fra Luften, og som nu under de gunstige Forhold — Temperaturen
og Tilstedeværelsen af kvælstofholdige Legemer — udvikle sig med utrolig
Hastighed. Saften føres derfor uopholdeligt fra Valseværkerne til Kjedlerne,
hvor der tilsættes en ringe Mængde kaustisk Kalk, i Almindelighed i
Pulverform, skjøndt den vilde være adskilligt mere virksom, hvis den blev anvendt
i Form af Kalkmælk. De tilstedeværende organiske Syrer mættes ved Hjælp
af Kalken, og der udskilles uopløselige Kalksalte. Ved Kogningen koagulere
Æggehvidestofferne, og alle Urenheder, som Saften indeholder, samle sig paa
Vædskens Overflade som et tykt, mørkt farvet Skum, der fjernes; Saften
som nu er temmelig klar og svagt farvet, bringes nu i Almindelighed direkte
til Afdampningskjedlerne — thi den Fremgangsmaade, vi ovenfor have anført
som Numer 3 (Filtrering) — finder kun undtagelsesvis Sted ved Tilvirkningen
af Kolonialsukker. Afdampningen foregaar i lave Kjedler, som oftest over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
