Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Sukkerrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUKKERRØRET.
53
aaben Ild. Kjedlerne ere ordnede i saakaldte Batterier, det vil sige
Systemer af flere Kjedler, i Almindelighed fire, af forskjellig Størrelse, der ere
stillede trappeformigt- over hverandre, saaledes at den største Kjedel altid
staar højest, den mindste lavest. Under denne sidste findes Ildstedet, hvorfra
Flammen spreder sig til de højere beliggende, der altsaa opvarmes mindre
stærkt, jo højere de ligge. Den kalkbehandlede Saft kommer nu først i den
Kjedel, der staar øverst og som er svagest opvarmet; her afdampes den,
indtil dens Omfang er svundet saa meget ind, at Saften nu bekvemt kan
rummes i den følgende, mindre Kjedel; den øses nu over i denne, behandles
i fornødent Fald endnu engang med Kalk og indkoges yderligere; tilsidst
koncentreres den fuldstændigt i den tredie og fjerde Kjedel.
Under Indkogningen bliver Saften bestandig mørkere og antager
tilsidst en brunlig Farve. For at faa at vide, om den har faaet sin rette
Konsistens, anvender Sukkerkogeren den saakaldte Traadprøve, der bestaar i,
at han tager lidt Saft fra Kjedlen mellem Tommel- og Pegefinger og efter
nogle Øjeblikkes Forløb skiller de to Fingre ad; Massen udtrækkes herved
til en Traad, hvis Længde og øvrige Beskaffenhed angiver, hvorvidt Saften
er bleven tilstrækkeligt concentreret. Er dette Tilfældet, bringes den til
Afkøleren. Herfra fyldes den siruplignende Vædske i Forme af Ler eller
Jernblik, hvor den stivner til en sammenhængende Masse af smaa Krystaller.
Disse Forme ere koniske og have i Spidsen en Aabning, der lukkes ganske
løst ved Paafyldningen. Naar Krystalliseringen er foregaaet, aabnes Hullet i
Formens Spids, og man lader den endnu flydende Del, Sirupen, Melassen,
dryppe ned i Beholdere, der anbringes under Formene. Den kornede,
krystalliserede Del, Raasukkeret, bliver tilbage i Formene. Naar Sirupen er
løbet ud, tømmes (styrtes) Formene; det faste Sukker tørres, knuses og
kommer i Handelen som Raasukker. Dette Raasukkex’ indeholder imidlertid
stedse større eller mindre Mængder Sirup, der meddeler det en mere eller
mindre stærk gul Farve, og, da Raasukkeret har desto større Værdi, jo
mindre Sirup det indeholder, kan dets Farve tildels tjene til at bestemme
dets Godhed. Denne Vurderingsmaade anvendes ogsaa i Sukkerhandelen,
navnlig naar der er Tale om vestindisk Sukker, idet man har fastsat en
bestemt Farveskala, Typer, hvorefter Raasukkerets Værdi bedømmes.
Den Beskrivelse af Methoden for Tilvirkning af Kolonialsukker, vi her
have givet i al Korthed, gjælder vistnok egentlig de Forhold, der gjorde sig
gjældende inden Sukkerindustrien i Europa var naaet til sit nuværende
Standpunkt, men ikke desto mindre har denne Skildring i det aller væsentligste
fuld Gyldighed ogsaa i vor Tid. Ganske vist er den vestindiske
Sukkertilvirkning ingenlunde bleven ganske uberørt af den europæiske Sukkerindustris
Indflydelse, og alle Slags Forbedringer baade hvad Methoder og Apparater
angaar ere bievne overførte fra Europa til Vestindien; men mange samvirkende
Omstændigheder have dog medført, at de Fremskridt, som den vestindiske
Sukkerindustri har gjort i de sidste Aartier, ikke ere bievne saa store, som
man havde havt Grund til at vente, skjøndt der jo var tilbudt den Lejlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
