Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Fremstillingen af Roesukkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ßO Fremstillingen af roesukkeret.
stadig Tilstrømning. Ved Cylindrens langsomme Omdrejning rulle Roerne
uafladeligt mellem hverandre, hvorved Sandet og det opløste Smuds
bortskylles af Vandet. Da Cylindren enten er anbragt skraat eller udvider sig
konisk mod den ene Ende, føres Roerne ved deres egen Vægt i denne
Retning og falde tilsidst ud af Cylindren, hvorefter de renses saaledes, at alle
Birødder, alle træede, grønne eller beskadigede Steder lige som ogsaa Roens
sukkersaftige men saltholdige Rodhals bortskjæres. løvrigt behandles Roerne
ingenlunde overalt med samme Omhyggelighed; i Frankrig nøjes man saaledes
med at vadske Roerne eller i det højeste at bortskjære større beskadigede
Steder; i Tyskland blive Roerne derimod rensede med ganske overordentlig
Omhu, og Bortskjæringen af Rodhalsen forekommer egentlig kun ved
Toldforeningens Sukkerfabriker. Aarsagen til denne Forskjellighed i
Behandlings-maaden maa søges i den forskjellige Beskatningsmaade: i Tyskland betales
Afgiften i Forhold til Vægten af de Roer, der anvendes til Fabrikationen,
medens det i Frankrig er Mængden af den udpressede Saft tillige med det
færdige Sukkers Vægt og Beskaffenhed, der lægges til Grund for
Skatteberegningen. Det ligger derfor i den tyske Sukkerfabrikants Interesse, at
kun de mest sukkerholdige Dele af Roen blive anvendte, det vil sige betale
Skat, og alle de Partier, der have mindre Sukkerholdighed, fjernes. I den
tyske Beskatningsmaade ligger der tydeligt nok en kraftig Spore til at
producere Roer med størst mulig Sukkerholdighed.
Naar Roerne ere bievne vadskede og rensede, tager man fat paa
Saftudvindingen.
Der gives mange forskjellige Methoder til Udvinding af Saften. Den
ældste af dem alle og den, der vistnok endnu bestandig anvendes i de fleste
Sukkerfabriker, er Rivnings- og Presningsmethoden, hvorved Roerne
i Rivemaskiner forvandles til en grødagtig Masse, hvoraf Saften senere
udpresses. En anden Methode bestaar i at uddrage den sukkerholdige Saft ved
Paagydning af Vand paa de revne Roer i Stedet for at anvende Presning.
Denne Fremgangsmaade, der gaar under Navn af Macerationsmethoden,
blev først anvendt i Frankrig af Dombasle (med sønderskaarne Roer og
varmt Vand), senere i Tyskland af Schützenbach (med sønderrevne Roer
og koldt Vand). Schützenbach havde tidligere anvendt en
Macerations-methode med tørrede Roeskiver; den største Roesukkerfabrik i den tyske
Toldforening (Waghäusels i Baden) arbejder endnu bestandig efter denne
Methode, der hovedsagelig tilsigter ved Tørring at gjørc Roerne i Stand til
at opbevares — Roerne kunne i naturlig Tilstand kun opbevares i meget
kort Tid —, saa at Forarbejdelsen af de friske Roer, der ellers maatte være
indskrænket til nogle faa Maaneder af Aaret, kan forvandles til en uafbrudt
Fabrikation. Dombasles Methode, der er nævnt ovenfor, bliver dog ikke mere
anvendt i Sukkerfabrikationen, da der ved Overgydningen med varmt Vand
danner sig slimet Saft og Sukkermasse; derimod benyttes denne Methode
endnu hist og her, hvor man anvender Roerne til Spritfremstilling, thi her
virker den slimede Beskaffenhed ikke skadeligt. Den nyeste Forbedring ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
