Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Fremstillingen af Roesukkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMSTILLINGEN AF ROESUKKERET.
61
denne Methode er den af Roberts indførte Diffusionsmethode, ved hvilken
de fint skaarne Roeskiver blive behandlede med Vand, der kun er opvarmet
til 80—83 Grader Celsius og som holdes i et System af lukkede Kar, der
staa i indbyrdes Forbindelse med hverandre. Endelig maa nævnes, at ogsaa
Centrifugalkraften benyttes til Udvinding af Saften, og man har derhos
anvendt mange forskjellige baade mekaniske og kemiske Hjælpemidler for at
opnaa den størst mulige Virkning.
Rivemaskinen, der anvendes i Roesukkerfabrikationen, bestaar
væsentligst af en Tromle, der hviler paa et solidt Underlag, og hvis Overflade
er besat med skarpe Savtænder; den drejer sig rundt med en Hastighed af
800—1000 Omdrejninger i Minutet. Roerne blive ved en særlig Mekanisme
pressede ind mod Tromlen og derved forvandlede til en grødagtig Masse, der
falder ned i en Beholder, som er anbragt under Tromlen. Denne grødagtige
Masse bliver derpaa lagt i Stykker af Lærred eller Klæde eller ogsaa i stærke
Sække og bringes dernæst under den hydrauliske Presse; man maa sørge
for, at der mellem to Sække altid bliver lagt enten en Vidiefletning eller en
Blikplade.
I 3die Bind af dette Værk have vi allerede havt Lejlighed til at
omtale den indre Indretning af en saadan hydraulisk Presse og henvise derfor
til det paagjældende Sted (Side 204). Naturligvis faa de Presser, der
benyttes i Roesukkerfabrikationen, en Form, der svarer til den Opgave, der stilles
dem, men Principet for Kraftens Virkning er selvfølgelig ens for alle
hydrauliske Presser. Saften maa samles saa omhyggeligt, at der intet gaar tabt,
og der maa sørges for, at den saa vidt muligt slet ikke kan faa Lejlighed
til at gaa over i Gjæring, og Arbejdet maa derfor kunne gaa særdeles
hurtigt fra Haanden. Presserne staa enten paa et særligt indrettet Pakbord af
Jern eller ere anbragte paa et bevægeligt Stativ.
Gode hydrauliske Presser levere i det højeste 85 Procent af Roernes
Vægt i Saft, selv om den grødagtige Roemasse ikke er pakket for stærkt i
Sækkene, og selv om Maskinen iøvrigt er i fuldstændig god Stand.
Saftudbyttet afhænger paa den ene Side heraf, paa den anden Side af det Antal
Presninger, man underkaster Roemassen, og Udbyttet kan under visse
Omstændigheder synke ned til under 70 Procent; for at forøge dette Udbytte
griber man til Anvendelse af Før- og Efterpresninger; det bliver imidlertid
anset for meget usikkert, om Efterpresningen kan anses for heldig eller ikke.
I ethvert Tilfælde nødvendiggjør den en større Anlægs- og Driftskapital paa
Grund af den større Mængde Apparater, der behøves, den højere Arbejdsløn,
det større Slid paa Pressesækkene o. s. v., og Spørgsmaalet drejer sig altsaa
om, hvorvidt Merudbyttet af Saft staar i Forhold hertil. Selv om Trykket i
den hydrauliske Presse drives meget vidt, vil Saften dog ikke kunne udvindes
i fuldt Omfang af Roerne, navnlig ikke naar de ere meget sukkerholdige eller
have ligget flere Maaneder i Jorden. I saadanne Tilfælde lader man en svag
Vandstraale virke paa Tromlen under Rivningsprocessen, for at gjøre Saften
mere tyndflydende, saa at den lettere kan løbe af under Presningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
