Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Fremstillingen af Roesukkeret - Sukkersaftens Rensning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
FREMSTILLINGEN AF ROESUKKERET. SUKKERSAFTENS RENSNING.
Da Saften af Roerne lige som af Sukkerrøret meget let gaar over i
Gjæring, maa den forarbejdes saa hurtigt som vel muligt, og det er heldigst
gjennem Rør at føre den umiddelbart fra den hydrauliske Presse over i
Lutringskjedlerne. Da Saften, der udpresses meget hurtig antager en brunlig
Farve, er det nødvendigt, at der samtidigt med Rensningen ogsaa foretages
en Affarvning af Saften. Presser, River, Sække og Vidiefletninger maa to
Gange daglig vadskes med Kalkvand, de sidstnævnte endögsaa udkoges for
at tilintetgjøre ethvert Spor af Syredannelse. I mange Fabriker er man
gaaet bort fra Anvendelsen af Vidiefletninger og giver Blikplader med
til-rettede Rande Fortrinet, da der ved Benyttelse af Vidiefletninger dog altid
er Fare tilstede for Syredannelse.
Hvad der bliver tilbage i Presseklæderne eller -sækkene
(Pressekagerne) afgiver et meget godt Kreaturfoder, der navnlig er af høj Værdi
hvor Roerne ere bievne behandlede med varmt Vand (som ved
Macerations-methoden); dette gjør nemlig Æggehvidestofferne uopløselige og tilbageholder
dem i Pressekagerne.
Sukkersaftens Rensning, den Operation, der først og saa hurtigt som
vel muligt maa foretages med den udpressede Saft, har til Hensigt at befri
denne, for de fremmede Stoffer, der findes i den. I Almindelighed foretages
denne Operation ved at opvarme Sukkersaften til en vis Grad, derpaa at
tilsætte Kalkmælk og da at opvarme Blandingen til Kogepunktet;
Æggehvidestofferne koagulere nu, indhylle alle fremmede faste Stoffer og samle
sig paa Overfladen som et tykt Lag mørkegraat Skum. Kalken mætter paa
sin Side Saftens Plantesyrer og tilintetgjør derved deres skadelige
Indvirkning paa Sukkeret; den sønderdeler derhos den i Saften forekommende
Asparagin, et ejendommeligt kvælstofholdigt Stof, dér ogsaa forekommer i
Asparges, og deler det i Asparaginsyre og Ammoniak; denne sidste undviger,
medens den førstnævnte forbinder sig med Kalken. Tidligere brugte man
Svovlsyre til Saftens Rensning, men denne Methode benyttes nu ikke mere.
Melsen s har i dobbelt svovlsurt Kalk paavist et fortræffeligt Middel
til at gjøre Saften holdbar i længere Tid, end det ellers vilde være muligt.
Som vi have set, er den Fremgangsmaade, der anvendes ved
Roesukkerets Fremstilling omtrentlig den samme som ved Rørsukkerets;
For-skjellen fremtræder imidlertid ved den Mængde Kalk, der anvendes til Fabrika
tionen af Roe- og Rørsukker. Vi have set, at der ved Rørsaftens Bearbejdning
til Sukker ikke foretages nogen Filtrering eller i Almindelighed ikke nogen
Udskillelse af de Stoffer, der ere bievne anvendte ved Rensningen. Under
saadanne Forhold maa det være af Betydning, at der bliver tilsat saa lidt
Kalk som muligt under Rensningen, nemlig kun saa meget, at den frie Syre
bliver mættet. Ved Roesaftens Rensning tilsættes der derimod en langt større
Mængde Kalk (altid under Form af Kalkmælk), saa at ikke blot den frie
Syre mættes, men ogsaa en delvis Forbindelse mellem Sukker og Kalk hidføres.
Denne Forbindelse er ukrystallinsk og har en bitter Smag; Sukkerets
Egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
