- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
63

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Sukkersaftens Rensning - Filtreringen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SUKKERSAFTENS RENSNING. FILTRERINGEN.

63

skaber ere ganske ophævede i den. Først naar Kalken kan fjernes,
fremtræder Sukkeret igjen som krystallinsk og med sød Smag. Bortfjernelsen af
Kalken kan enten ske ad fysisk Vej ved Anvendelse af Benkul eller ogsaa
ad kemisk Vej ved Benyttelse af Kulsyre; i Almindelighed bliver en Strøm
af Kulsyre (som oftest udviklet ved Forbrænding af Koaks og godt renset)
drevet gjennem den kalkholdige Saft, som derved bliver sønderdelt paa den
Maade, at Kulsyren forbinder sig med Kalken til uopløselig kulsur Kalk, der
bundfælder, medens det frigjorte Sukker bliver tilbage i Opløsningen. Den
sidste Afkalkningsmaade gjør imidlertid ikke Behandlingen med Benkul
overflødig, da denne nemlig ikke blot skal virke afkalkende men ogsaa rensende;
men den Mængde Kul, der anvendes, kan formindskes i betydelig Grad.
Behandlingen med Kulsyre kaldes Saturation og kan enten foretages
umiddelbart i selve Rensningskarrene eller i særskilte, saakaldte
Satura-tionskjedler.

Filtreringen. Naar Saften under Rensningsprocessen opvarmes til
Kogepunktet, foregaar der Forandringer med den, hvorved den farves brun; disse
brune Stoffer vanskeliggjøre Sukkerets Krystallisation og maa derfor fjernes,
hvad man sikkert opnaar ved Filtrering gjennem Kul. Den rensede Saft
bliver derfor, inden den afdampes, filtreret gjennem Benkul, og først derefter
udsættes den for Varmens kondenserende Virkning. Men, da der ved denne
Ophedning paany danner sig brune Stoffer, bliver det nødvendigt at gjentage
Filtreringen. Man har derfor udfundet, at det er mest praktisk ikke at
tilendebringe Afdampningen paa engang, men man deler den i to Afdelinger,
mellem hvilke man endnu engang filtrerer den allerede .temmeligt tykke Saft
gjennem Benkul.

Ben kul let, hvis mærkværdige Virkning saavel med Hensyn til
Kalksaltens som med Hensyn til de iblandede farvende organiske Bestanddele er
af største Betydning for Sukkerfabrikanten, er et meget porøst Legeme.
Ethvert nok saa lille Benkulsstykke indeholder en stor Mængde Hulheder,
hvis Vægge, naar man tænker sig dem som en sammenhængende Flade, vilde
indtage et meget betydeligt Areal. Det er denne porøse Tilstand, som man
i væsentlig Grad tilskriver Benkullets Virksomhed, idet man antager, at
enhver Celle paa en vis Maade virker som et Haarrør, der suger sig fuldt
af Vædsken, udskiller de skadelige Bestanddele af denne og fastholder dem
ved Fladetiltrækningen. Jo fuldstændigere denne Udskillelse finder Sted,
desto bedre bliver Sukkeret. Der er intet andet Legeme, der kan stilles ved
Siden af det dyriske Kul med Hensyn til rensende og tiltrækkende Virkning.
Benkullet er derfor ogsaa et uerstatteligt Hjælpemiddel for Sukkerfabrikanten.
Ved Siden af en rigelig Saftudvinding og en god Rensning er Behandlingen
af Benkullet i en Sukkerfabrik den væsentligste Betingelse for et heldigt
Resultat af Fabrikationen. Denne Artikel er nemlig saa værdifuld, at det
Forraad, en Fabrik engang har anskaffet sig, maa benyttes og vedligeholdes
saa længe som muligt. Det ligger i Sagens Natur, at Kullets
Opsugnings

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free