Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Filtreringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
FILTRERINGEN.
evne taber sig efterhaanden som det optager en vis Mængde fremmede Stoffer
af Saften, og det bliver tilsidst ude af Stand til at udøve nogen rensende
Virkning paa denne. Det maa da underkastes en Behandling, hvorved det
gjenerhverver denne Opsugningsevne, og denne Behandling kalder man da
Benkullets Gjenoplivelse.
Benkullet spiller en saa vigtig Rolle i Sukkerfabrikationen, at man
med Rette kan sige, at det først er ved dettes Anvendelse at
Roesukkerindustrien er bleven i Stand til virkelig at konkurrere med
Kolonialsukker-’ fabrikationen hvad Varens Godhed angaar. Kullets Evne til at opsuge
Farvestoffer var vistnok bekjendt allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede,
og Figuier havde allerede Aar 1811 henledet Opmærksomheden paa
Benkullets Fortrin i denne Henseende fremfor Trækullet, men dets Anvendelse i
Sukkerindustrien blev meget begrænset, hovedsagelig fordi man i Begyndelsen
anvendte det fint pulveriseret, hvad der medførte adskillige Ulemper. Først
da Dumont havde paavist, at det tilsigtede Resultat kunde naas med Benkul
i Form af grovt Pulver, vandt Methoden Indgang overalt og fik da sin store
Betydning for Sukkerindustrien.
De Filtrer, der anvendesved Sukkerfabrikationen, bestaa af 8—20 Fod
høje og omtrent 3 Fod vide opretstaaende Cylindre af tykt Jernblik,
forsynede med Laag og Bund af Støbejern. De fyldes med grovt pulveriseret
Benkul og i Almindelighed saaledes, at Filtret fyldes halvt med Vand,
hvorefter Kullet lidt efter lidt lægges i. Herved opnaar man, at Kullet aflejrer
sig ligeligt i Filtret, saa at der ikke danner sig Veje, hvorigjennem Saften
kan passere uden at paavirkes af Kullet. Naar et Filter er fuldstændig fyldt,
tappes Vandet af, og dette fører da med sig det fine Kulstøv, hvis
Bortfjernelse er af Betydning, da det ellers vilde følge med Saften og give
Sukkeret en graalig Farve. Naar Vandet er blevet aftappet og Laaget er blevet
sat lufttæt paa, lader man Vanddampe fra Dampkjedlen strømme ind i Filtret
for fuldstændigt at rense Kullene og for samtidigt at opvarme dem. I de
nyere Sukkerfabriker har man nu ofte særlige Filtre til Saft af forskjellige
Koncentrationsgrader, og de ere da ordnede i saakaldte Batterier; i de ældre
Fabriker filtreres sædvanligvis baade tyk og tynd Saft gjennem de samme
Filtrer. I saa Tilfælde anvender man altid de nyfyldte Filtre til Rensning
af den tykke Saft, og først efter at en vis Mængde af denne har passeret,
lader man den lettere filtrerede tynde Saft gaa igjennem.
Naar Kullenes Opsugningsevne, som ovenfor nævnt, har tabt sig,
udskylles de med varmt Vand og tages ud. De ere nu slimede og indeholde,
navnlig hvis Saturationen har været fuldstændig, en betydelig Mængde Kalk.
For at fjerne denne overgydes Kullene i Trækar med Vand, hvortil der er
sat Saltsyre, og man lader dem nu en Tidlang blive i Berøring hermed.
Samtidigt med at Kalken og Kalksaltene opløses herved indtræder der ogsaa
et Slags Gjæring, der forandrer eller tilintetgjør de kvælstofholdige organiske
Stoffer, som Kullene have optaget, og de kunne da skilles fra dem ved
Ud-vadskning. Naar Gjæringen er afsluttet, vadskes Kullene, hvorefter de tørres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
