Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sukkeret - Raffineringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAFFINERINGEN.
71
Raffineringen af det brungule Sukker har megen Lighed med
Fremstillingen af Melis af Roesaft, kun med den Forskjel, at Arbejdet her
naturligvis begynder med Raamaterialets Opløsning i Vand, der ophedes ved
indstrømmende Damp, hvorefter Opløsningen filtreres, affarves ved Benkul,
koncentreres ved Kogning o. s. v.
- For at befri det udkrystalliserede Sukker for Moderluden (Sirupen eller
Melassen) har man i den senere Tid begyndt mere og mere at anvende
Centrifugalkraft, kvorved man har vundet meget i Tid. Som oftest
benyttes denne Methode dog kun ved Bearbejdning af Efterprodukterne, men
kan imidlertid lige saa vel anvendes til Udvinding af det første Produkt,
naar dette bestaar af Sukker i Pulverform. Principet for Centrifugalmaskinen
er allerede omtalt i 3die Bind Side 192, hvortil vi derfor henvise. De
Centrifugalapparater, der anvendes i Sukkerfabrikationen, faa en Hastighed af c.
1200 Omdrejninger i Minutet, og herved presses alle de flydende Dele i den
krystalliserede Sukkermasse, der ligger i Centrifugalapparatets indre
omdrejende Beholder, ud gjennem de fine Aabninger i det Metalvæv, der danner
dens Vægge, og de opsamles i den ydre, faststaaende Beholder, hvorfra de
flyde ud gjennem en Aabning, som er anbragt deri.
Naar de Roer, en Fabrik har til sin Raadighed, have voxet i
passende Jordbund, saa at de foruden betydelig Sukkerholdighed kun indeholde
en ringe Mængde Salte, og hvis de iøvrigt ere friske og ubeskadigede, kan
man umiddelbart af Saften koge Melis (Saftmelis), og denne Fabrikation er i
Almindelighed den fordelagtigste, da den uden alle Omveje giver det
værdifuldeste og rigeste Udbytte. Naar det Raamateriale, man skal anvende,
derimod bestaar af Roer, der ikke ere fuldt friske, men have været høstede i
længere Tid, eller naar de skrive sig fra mindre god Jordbund, lykkes det
ikke altid at fremstille Melis umiddelbart af Saften. Man maa i saa Fald
tilsætte Sukker til Saften, noget, der dog i Almindelighed først sker, naar
Saften har naaet en vis Koncentrationsgrad. Man anvender som oftest hertil
urent Sukker, Spidser og andet Affald, der endnu indeholder meget Sirup,
ufuldstændig dækket Efterprodukt og mere eller mindre urent Sukker af alle
Slags. Ved denne Tilsætning bliver Forholdet mellem Sukkerholdigheden og
Mængden af fremmede Stoffer gunstigere for Sukkerets Krystallisering, saa
at det uden Vanskelighed lader sig krystalkoge, og der kan saaledes udvindes
en ren Vare.
Den Sirup, der er tilbage, naar det sidste Efterprodukt er blevet
fraskilt, og som ikke kan bringes til at udkrystallisere mere Sukker, kaldes
Melasse. Den danner en meget tykflydcnde Vædske med dyb mørkebrun
Farve og en særdeles ubehagelig, saltagtig Smag. Den egner sig saaledes
ikke, saaledes som Melassen fra Sukkerrøret, til umiddelbart Forbrug, og
finder ogsaa kun ringe Anvendelse. Denne Sukkerroemelasse indeholder
imidlertid endnu omtrent 50 Procent Sukker, og dette for Størstedelen i Form af
Rørsukker, der kun hindres fra at udkrystallisere ved Saltenes og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
