Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - Kaffe - Kaffens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
KAFFENS HISTORIE.
den træffes der i vild Tilstand. I det sydlige Asien og paa Sundaøerne ved
man f. Ex., at en Mængde Kaffebuske udbredes i Skovene af et Dyr, der
ligner Zibethkatten, Viverra musanga; den fortærer nemlig de modne Kaffebær
i Plantagerne og giver derefter de ufordøjelige Kærner fra sig, der endnu
besidde Spireevne.
Kaffens Historie. Kaffedrikningens tidligste Begyndelse og Historien om
Opdagelsen af dens værdifulde Egenskaber tabe sig i Sagnets
hemmelighedsfulde Mørke. Her er det rigtignok ikke en Ceres eller en Bacchus, som
gjør Menneskeheden opmærksom paa denne Naturens Gave, thi et arabisk
Sagn tillægger en Gedehjord Æren her for, der en Dag var kommen til at
æde Bønner og Blade af Kaffetræet, og som i Stedet for at hvile om Natten
havde moret sig med allehaande lystige Bukkespring. Nogle Munke, som
havde lagt Mærke til denne usædvanlige Munterhed hos Dyrene, havde forsket
efter Grunden dertil og fundet, at den laa i Nydelsen af Kaffetræets Frugter;
de havde da fulgt Gedernes Exempel og havde selv prøvet de behagelige
Virkninger heraf. Historien beretter ikke noget om, hvorledes man har fundet
paa at brænde Bønnerne. Efter en Beretning af abyssinske Kristne skal
Prioren i et Maronitkloster have ladet sine Munke traktere med Kaffe, for
at de skulde holde sig vaagne under de natlige Andagtsøvelser, og de tilskrive
ham Æren for at være Kaffedrikningens første Opfinder; Muhammedanerne
derimod fordre denne Ære for en af deres Trosfæller, Mollah Sjadelly,
som skal have givet sine Dervischer denne nye Drik.
Fra Abyssinien synes denne Brug først at være kommen til Persien,
hvor den allerede omtales ved Aar 875. Den lærde Araber
Scheha-beddin-ben beretter, at en Mufti fra Aden ved Navn Gemaleddin, som havde set den
sorte Drik blive benyttet hos Perserne, havde indført den i sit Fædreland,
hvorfra den hurtigt udbredte sig over Arabien og Ægypten. Indførelsen i
Arabien skal efter Scheik Abd Alkades Ebn Mohammed (1566) have fundet
Sted omtrent ved Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Allerede i 1511
var Kaffedrikningen almindelig i Mekka, og der maatte den ogsaa underkaste
sig sit første Martyrium. En ung Statholder, Sjair Beg, fandt den ny Skik
betænkelig; han syntes, at Kaffen var en alt for oplivende Drik, og at dens
Nydelse derfor maatte stride mod Koranens Læresætninger; han nedsatte da
en særlig Domstol, som skulde bedømme dens Tilstedelighed. I Domstolene
præsiderede to højlærde arabiske Læger, Brødrene Hakimani, og disse skulle
i det dengang gængse Kunstsprog have erklæret, at Kaffen var »kold og tør«
og følgelig maatte forkastes. Kaffen blev formelig lyst i Ban, og det blev
højtideligt erklæret, »at alle Kaffedrikkere paa Dommens Dag vilde fremtræde
med Ansigter, der vare endnu sortere end den Kjedel, hvorfra de hentede
deres Gift.« De bedende Dervischers og de andre ikke bedende Muselmænds
Kaffeselskaber bleve opløste, Kaffehusene tillukkedes, Kjøbmændenes Forraad
bleve overgivne til Flammerne, og enhver, der blev overbevist om
Kaffedrikning i Smug, blev straffet med Bastonade og et Ridt gjennem Byen
sid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
