Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - Kaffe - Kaffeplantager - Kaffesorterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAFFESORTERNE.
81
over Jorden. I Guyana og mange andre Kaffelande anvendes en særlig
Mølle, Graga, til at løsne Kjødet fra Bønnerne. Denne bestaar af en Kasse,
der er stillet noget til Vejrs; gjennem en Aabning i samme ryster man
Bærrene ned paa en Valse, der er beslaaet med en riflet Kobberbeklædning.
Denne Valse drejer sig indeni en Halvcylinder, hvis indvendige Flade
ligeledes har en riflet Metalbeklædning. Naar Bærrenes kjødede Del derefter er
bleven knust, røres Massen ud med Vand og bearbejdes med Hænderne,
indtil Bønnerne fuldstændigt ere udskilte. De udsættes derpaa i flere Uger
til Tørring i Solen, skydes om Aftenen sammen i Dynger og bedækkes med
Bananblade til Beskyttelse mod Natteduggen, hvorpaa de til Slutning ved
Valsning eller Stødning befries fra de pergamentlignende Hylstre, som endnu
omgive dem. I mange Plantager blive Bønnerne ogsaa sorterede. De smaa
runde Bønner, den saakaldte Perlekaffe, anses som de bedste.
Kaffesorterne benævnes og vurderes efter de Lande, hvorfra de stamme.
Som den bedste anses Mokkakaffen og andre arabiske Varieteter. Derefter
yndes den ostindiske Kaffe, navnlig den fra Java, hvoraf de smaa udsøgte
Bønner hyppig sælges som Mokka. Ringest anses de amerikanske Sorter,
især de brasilianske. Kaffen besidder den Ejendommelighed, at dens gode
Egenskaber udvikles mere, jo længere den faar Lov til at ligge. Man maa
da blot sørge for, at den gjemmes paa et tørt og luftigt Sted. Den arabiske
Kaffe faar endogsaa først efter en treaarig Lagring sin egentlige Godhed, og
ringere brasilianske Sorter kunne efter 12—14 Aars Lagring komme til at
ligne Mokka meget. Paa længere Sørejser optage Bønnerne saa megen
Fugtighed, at den derved foranledigede Tilvæxt i Vægt maa tages med i
Betragtning ved Kjøb.
Det er meget vanskeligt at opgive den samlede Produktion af Kaffe;
thi Høsten kan give et saa forskjelligt Udbytte, at der i et Aar kan
produceres dobbelt saa meget som i et andet. Er Høsten god, beregner man det
samlede Udbytte til 12 Millioner Centner; er Høsten daarlig, anslaas
Udbyttet til kun 6 Millioner Centner. En Høst af 6 Millioner Centner
repræsenterer en Værdi af 390 Millioner Kroner.
I gode Aar høster man i
Brasilien............... 4,500,000—5,000,000 Centner.
Java..................... 1,500,000—2,000,000 -
Costa-Rica og Guatemala . 200,000-1,420,000 —
Ceylon 1,050,000 —
San Domingo 750,000 —
Sumatra 300,000 —
Cuba, Puertorico 300,000 —
Venezuela 300,000 —
Arabien 180,000 —
Engelsk Vestindien 75,000 —
Øvrige Vestindien 30,000 —
Manila 45,000 —
Opfindelsernes Bog. VI.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
