Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - The - Bladenes Afplukning og videre Behandling - Thebladets kemiske Sammensætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 bladenes afplukning og videre behandling, thebladets kemiske sammensætning.
De Navne, som mange Thesorter have, bero dels paa Formen og
Farven, dels paa Voxestedet, dels blive de opfundne af Kjøbmændene ligesom
Navnene paa Cigarsorter. De mere almindelige brune Thesorter, som komme
til Europa ere Thebou, Pecco, Congo eller Bongso, Campu eller Semlo,
Sou-chong og den fine Padre-souchong. Af de grønne Sorter bruges følgende
mest: Perlethe, ogsaa kaldet Imperial- eller Kejserthe, som forekommer i
ærtestore Korn, Krudtthe( (Aljofar) i fine Korn, den løst rullede Soulong
eller Tsjulang, Haysan eller Gobee i aflangt rullede Blade, Tonkay eller
Tvankey, Singlo og den uægte Kejser- eller Blomsterthe. Til Landene i det
indre Højasien gaa de ringere Sorter i den allerede nævnte Form som
Tegl-the o: rektangulære Kager, som laves af Affaldet fra forskjellige Sorter, der
er klæbet sammen med Gummivand eller andre Bindemidler. Denne
Tegl-the anvende Mongolerne og Tatarerne dels umiddelbart som Drik, dels efterat
den er kogt i Saltvand og tilsat med Mælk og Mel som et Slags Suppe, ja
den maa endog imellemstunder gjøre Tjeneste som et Slags Skillemønt. I
Kina og Japan drikkes Theen som oftest uden nogen videre Tilblanding.
Den laves i Almindelighed ved at komme en lille Portion Theblade i en Kop
og skænke kogende Vand derpaa; naar Drikken er bleven noget afkølet,
drikkes den saaledes. Paa mange kinesiske Thekopper finder man det
be-røjnte Digt af Kejser Kien-Long, hvori denne giver en Anvisning til at
tilberede og drikke Theen paa den bedste Maade med følgende Ord: »Et
trebenet Kar, hvis Form og Farve vise, at det længe har været brugt, sættes
over en svag Ild; fyld det med Vand af smeltet Sne; lad dette Vand
blive saa varmt, at Fisk vilde blive hvid og Krebs røde deri; held dette Vand
i en Kop paa fine Blade af en udvalgt Thesort; lad det staa noget, indtil
de første Dampe, som danne en tyk Em, lidt efter lidt formindskes, og
indtil de kun svæve som et let Dække over Vandets Overflade; drik derpaa
langsomt denne kostelige Drik, og Du vil med Kraft kunne bekæmpe de fem
Sorger, som i Almindelighed bringe vor Sjæl i Uro. Den livsalige Ro, som
en Drik tilberedt paa denne Maade kan skjænke, kan man smage og fornemme,
men ikke beskrive«.
Thebladets kemiske Sammensætning frembyder overmaade megen Lighed
med Kaffebønnens; ogsaa i Thebladene dannes ved Ristning og Tørring en
flygtig Olie, som navnlig giver den behagelige Lugt og Smag. Alkaloidet,
Theinet, findes i større Mængde i Theen end i de ristede Kaffebønner, thi
medens Kaffeinet endog i de uristede Bønner kun udgjør 1,5 Procent, er
Theinet derimod tilstede i Theen i den dobbelte Mængde. Man kan paa en
ganske simpel Maade af fint pulveriserede Theblade fremstille dette Alkaloid
ved at lægge nogle Theblade paa et Urglas, som stilles paa en varm Plade;
over Urglasset sættes en Papirstut af passende Størrelse. Theinet forflygtiges
da ved Varmen og afsætter sig i Tutten som smaa farveløse Krystaller.
Garvesyren (Tanninen), som indeholdes i Thebladene i en Mængde af 13—
18 Procent, er ikke ganske den samme, som findes i Kaffe. Dens Tilstede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>