Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - Kakao og Chokolade - Kakaotræets Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
KAKAO OG CHOKOLADE. KAKAOTRÆETS DYRKNING.
Kakao og Chokolade.
Ved Amerikas Opdagelse blev man bekjendt der med et nyt og
fortrinligt Næringsmiddel, nemlig Kakao. I Aaret 1520 sendte Spanierne de
første Prøver deraf til Europa. Kakaobønnerne faas af et Træ af
Mellemstørrelse (12 til 40 Fod højt), som Linné kaldte Theobroma o: Gudespise.
Han antog kun en Art: Th. cacao. Nyere Botanikere regne det til
Büttne-riaceernes naturlige Familie, som kun har Repræsentanter i Tropeegnene, og
skjelne mellem sex forskjellige Afarter: Th. bicolor, Th. speciosum, Th.
g ny anense, Th. sylvestre, Th. glaucum og Th. angustifolium.
Hvad den ydre Habitus angaar, staar Kakaotræet midt mellem Orangen
og det storbladede Hjertekirsebærtræ, kun med den Forskjel, at Kakaotræets
Blade ere endel større end det sidstes. Træets Højde vexler, efter dets
Art, mellem de ovenfor angivne Grænser; Stammen har en Diameter af
7—10 Tommer. Det forekommer endnu vildt voxende i Mexiko,
Centralamerika og Sydamerikas Ækvatorialegne. Det ynder en fugtig Beliggenhed,
helst skyggefulde Floddale med et dybt og frugtbart Muldlag, en
Middeltemperatur af 22—28° Celsius samt saa megen Beskyttelse som muligt mod
Nordostvinden. Da det kun har svage Rødder, kan det let oprykkes af stærke
Storme. Bladene ere først rødagtige, men antage lidt efter lidt en glinsende
mørkegrøn Farve. Den forskjellige Farvning, som allerede Løvet udviser,
forhøjes endnu mere af de rosafarvede Blomster og de ved Modningen
rødgule Frugter; da det samme Træ hele Aaret rundt samtidigt viser alle de
forskjellige Trin i Udviklingen af Blade, Blomster og Frugt, kan man nok
forestille sig, hvilket smukt Skue en Kakaoplantage afgiver.
De sydamerikanske Indianere samle de agurkelignende, over et Kvarter
lange, rødgule Frugter for Kjødets Skyld. De forsmaa Bønnerne, som man
ogsaa finder i store Dynger paa Stammernes Lejrpladser. I hver Frugt ligger
der, indlejrede i fem Kapsler, indtil 40 Bønner, som i frisk Tilstand ere hvide og
have en besk og bitter Smag. I December begive ogsaa Kolonisterne sig ud
i store Skarer for at samle vild Kakao. De Egne, hvor Træet voxer, ere
saa usunde, at Rejsen der igjennem er saa besværlig, at man kun meget
ufuldstændigt kan iværksætte Tørringen af Bønnerne , som indeholde omtrent
50 Procent Vand. Den Kakao, som faas paa denne Maade gaar under Navnet
Cacao bravo og anses for den ringeste Sort.
Kakaotræets Dyrkning. Den største Mængde Kakao faas fra særegne
Plantager. Dyrkningen af dette værdifulde Træ blev stærkt drevet i Mexiko
allerede før Europæernes Ankomst; thi Skatterne bleve der for en stor Del
betalte med Kakaobønner, og endnu den Dag i Dag tjene de paa flere Steder
i Nikaragua som Skillemønt.
Til Kakaoplantager vælges Jordstykker af samme Beskaffenhed som
de, hvor Træet forekommer i vild Tilstand. God, dyb Muld, som endnu ikke
har baaret nogen anden Kulturplante, Læ for Vindene og en jevn høj
Tem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
