- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
95

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De Drikke, vi tilberede ved Paagydning. Kaffe, The og Kakao - Kakao og Chokolade - Kakaotræets Dyrkning - Kakaobønnernes Behandling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KAKAOTRÆETS DYRKNING. KAKAOBØNNERNES BEHANDLING.

95

peratur ere, foruden tilstrækkelig Fugtighed, Hovedbetingelserne; hvor Naturen
ikke selv yder den sidste, maa man benytte kunstig Vanding. Bønnerne
lægges enten i regelmæssigt stukne Huller, eller ogsaa udsaas de paa
Frøbede, hvorfra de toaarige Planter senere udplantes. I enhver Periode af sin
Udvikling kræver Træet Beskyttelse mod Solstraalernes umiddelbare
Indvirkning. Den unge Plante beskyttes saaledes af de storbladede Bananer, medens
de højere Træer faa Skygge ved de imellem dem plantede Koraltræer,
Spaniernes Madre del cacao. Kakaotræerne plantes gjerne med 20—30 Fods
Mellemrum. Heftig Pladskregn men især hurtigt Fald af Temperaturen er
meget skadelig for det kjælneTræ; en Mængde Dyr udøve ogsaa deres
skadelige Indflydelse. Paa Molukkerne er Afgrøden i mange Aar bleven formindsket
af en lille Bille, som borer sig ind i Frugtstilken, hvad der har til Følge, at
Frugten bliver sort og tørrer hen. Det er nødvendigt flittigt at borttage
Ukrudtet og at løsne Jorden omkring Træerne. Til at passe 1000 Træer
anses en Mand for tilstrækkelig; han maa ogsaa paatage sig
Beskjæ-ringen. I det tredie eller fjerde Aar begynder Træet allerede at blomstre og
undertiden ogsaa at bære Frugt, hvormed det vedbliver indtil henad det 30te,
under særlig gunstige Omstændigheder endog indtil det 50de Aar. Træer,
der ere mellem 12 og 15 Aar give dog det største Udbytte, og først med
det ottende Aar bliver Høsten lønnende. De smaa violette og gulfarvede
Blomster fremkomme i Grupper saavel paa de stærkeste Grene som paa selve
Stammen, ja endog undertiden paa blottede Rødder, men neppe en af tusinde
sætter Frugt. Frugten behøver omtrent 4 Maaneder til at udvikle sig
fuldstændigt. Hvorvel Træet blomstrer hele Aaret og bestandigt bærer moden
Frugt, finder dette dog kun Sted i betydeligere Mængde til tvende Tider af
Aaret, der kunne indtræffe lidt før eller lidt senere, efter Beliggenheden.
Saaledes falder i Mexiko den bedste Høst i Marts og April, den anden,
mindre gode, i Oktober. I Brasilien derimod falder den gode Høst i
Almindelighed i Juni og Juli (dette Lands Vinter), den anden og ringere i Januar
og Februar.

Kakaobønnernes Behandling til Brug som Handelsvare er temmelig
simpel. De blive først befriede for Frugtskallerne og det saftige Kjød, hvoraf
de ere omgivne. Skallerne aabnes med en sløv Ben- eller Trækniv og kastes
bort, Kjødet gnider man med Hænderne gjennem en Si og tilbereder heraf
ved Gjæring en berusende Drik, som Arbejderne holde meget af. De i
Begyndelsen hvide Bønner bredes om Dagen ud til Tørring i Solen og beskyttes
om Natten for Dug og Regn ved at samles i Dynger og bedækkes med
Bananblade. Ved at dynges saaledes op udvikle de Varme og undergaa en
svag Gjæring, hvorved de ogsaa faa en mildere og mindre besk Smag. Paa
mange Plantager blive Bønnerne tørrede i svagt opvarmede Rum, hvor
der er sørget for god Luft. Alle disse Plantagebønner give den røde
Kakao, Cacao bravo. Hvert Træ, der bærer, regnes at give gjennemsnitlig
5—7 Pund friske eller 2—3 Pund tørrede Bønner. Naar man nu ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free