Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
135
og som meddelte denne til de gjærende Stoffer. Denne Anskuelse forsvaredes
endnu i vor Tid paa det ivrigste af Liebig imod Læren om at
Gjærings-fænomenerne vare Følger af mikroskopiske Organismers Liv. Allerede Aar
1837 havde nemlig Caquard Latour og samtidigt Schwamm opdaget, at
Gjæret bestaar af mikroskopiske Planteceller. Intet var naturligere end at
antage, at Gjæringen var et kemiskt Forløb, fremkaldt af disse Organismer,
at det gjærende Stof var deres Næring og Gjæringsprodukterne deres
Afsondringer. Først i vor Tid er det blevet bevist, at visse Slags Gjæring ikke
kunne opstaa uden disse levende Organismers Indvirkning, og Følgerne af
Gjæringsfænomenernes rette Forklaring have vist sig storartede saa vel paa
Industriens som paa Lægevidenskabens Omraade. Det er saaledes blevet
fuldstændigt godtgjort, at de forskjellige Slags Gjæring bero paa Udviklingen af
forskjellige Slags Organismer.
Af forskjellige Gjæringer ville vi her exempelvis nævne: Vinaand-,
Mælkesyre-, Smørsyre- og Forraadnelsesgjæring.
Ved Vinaand- eller Spritgjæring forstaar man en Sønderdeling af
Druesukker i Kulsyre og Alkohol, foraarsaget af en mikroskopisk, svampartet
Plante (Torula cerevisiæ). Denne Plante bestaar af smaa runde, ægformede
Celler eller Kugler, der kun ere 1/goo Linie i Gjennemsnit. De sidde ved
Siden af hverandre som Perler paa Traade, der undertiden ere grenede, og
deres fine Hindevægge indeslutte et Albuminstof. De kunne ikke leve i en
fuldkomment ren Opløsning af Druesukker, men fordre saa vel kvælstofholdige
Stoffer som fosforsure Salte, for at kunne udvikles. Naar disse Stoffer ikke
ere tilstede, leve de yngre af de ældres og dødes Bestanddele. Spirerne
(Sporerne) til denne Svamp findes altid svævende i Luften, og, naar de falde
ned i en Opløsning, der indeholde Druesukker, Albuminstoffer og fosforsure
Salte, f. Ex. Druesaft, gaar Sukkeret inden kort Tids Forløb i Gjæring. Naar
en Vædske er i stærk Gjæring, samle de yngre, mere livskraftige Celler sig
paa Vædskens Overflade som et tykt Skum (Overgjær), medens derimod de
ældre Celler med et kornet Indhold samles paa Bunden (Undergjær).
Overgjær dannes ved 18—25 Graders Varme, Undergjær ved en lavere Temperatur.
Naar en Vædske, der kan gjære, f. Ex. Druesaft, sættes i Berøring med Luft,
der f. Ex. ved Ledning gjennem et glødende Rør er bleven befriet for alle
Gjæringssvampens Sporer, vil der ikke foregaa nogen Gjæring.
Pasteur har paa en særdeles genial Maade paavist disse Svampesporers
Tilstedeværelse i den atmosfæriske Luft: han har nemlig indsuget Luft
gjennem et Rør, der indeholdt Bomuldskrudt, og Sporerne satte sig da fast heri.
Naar Bomuldskrudtet derefter behandledes med Æther, opløstes det, saaledes
at Sporerne bleve tilbage, og han har derpaa været i Stand til at undersøge
dem mikroskopiskt.
Den lille Svampeart, der fremkalder Spritgjæringen, kan ligefrem dyrkes,
og det gjør man virkelig ogsaa ved Beredning af det saakaldte Pressegjær.
Dette tilberedes paa den Maade, at knust Byg og Rug tilligemed Drank fra
Brændevinsberedningen blandes med lidt Soda og fortyndet Svovlsyre. Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
