Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
137
bevirker Stivelsens Forvandling til Sukker. Det er denne Fremgangsmaade,
der i Almindelighed anvendes ved Beredning af Sprit, Brændevin og 01.
I Sydamerika berede Indianerne af Majs en gjæret Drik, Chica, ved
at tygge Majs og spytte den ud i en Kalabasskal, omkring hvilken de sidde.
Den grødede Masse, der fremkommer paa denne Maade, overgydes med varmt
Vand og overlades derefter til en Gjæring, der ikke lader vente længe paa
sig. Spyttet indeholder nemlig, som allerede ovenfor nævnt, et Stof, Ptyalin,
der, lige som Maltens Diastas, er i Stand til at forvandle Stivelse til Sukker.
Majsens Stivelse forvandles saaledes til gjæredygtigt Sukker. Inden kort Tid
er Drikken færdig, og Indianeren beruser sig i Chica mascada.
I Mexiko beredes Chica af Bygmel, der udrøres med Vand, og
Majsmel, hvortil der sættes Ananasskiver, Sukker, Nelliker og Kanel. Ren
Ananas-saft leverer Ananasbrændevin, der paa en Maade staar midt mellem Brændevin
og Vin. Mexikanernes Tepache er Sukkerrørets gjærede Saft. Der kan
ogsaa fremstilles en berusende Drik af Sukkervand alene, kun med Tilsætning
af den knuste Frugt af Bromelia pinguis. P oz o le faar man af ristet Majs
og Vand, og Pulque af en Agaves, Agave mexicana’s Saft.
Mjød (Honningvin) er egentlig heller ikke nogen rigtig Vin, men blot
en alkoholdig Drik, der staar vort Brændevin meget nær, og som nydes meget
af de slaviske Folkeslag. Honningen bliver kogt med Vand og afskummet.
Naar Vædsken er bleven afkølet, blandes den med godt udvadsket Gjær,
hvorved den gaar over i Gjæring, og behandles derefter som andre Vine.
Den ejendommelige Lugt, der udmærker Honningen, skriver sig fra de
aromatiske Plantestoffer, der indeholdes i Honningen.
Magueyplanten, der leverer den nys omtalte Pulque, blomstrer først
omtrent i sit 16de Aar; indtil da sætter den kun Blade, der ordne sig som
Rosetter i den bekjendte Agaveform. Naar den kæmpemæssige Blomsterstilk
skyder frem som en Kandelaber med talrige, gulgrønne Blomster paa sine
Sidegrene og derpaa lader en formelig Honningregn falde ned fra de aabne
Blomsterbægere, bliver den søde Saft opsamlet og man lader den derpaa gaa
i Gjæring i store Beholdere. Den berusende Drik, der fremkommer herved,
har en ejendommelig osteagtig Lugt og Smag, der skriver sig fra
Sønderdelingen af Plantens Albuminstoffer.
Af knust og gjæret Hirse tilberede Tatarerne paa Krim, Araberne,
Abyssinierne m. fl. en berusende Drik. I Himalayaegnen kaldes denne Drik
Murva. Russernes Kvass er tilberedt af knust Rug. Kalmukkernes Kumis
bliver fremstillet af sur Hoppemælk.
Alle disse forskjellige Drikke — og vi kunde nævne endnu en Mængde
andre — have gjennemgaaet den samme kemiske Proces, Gjæiing. Stivelsen
er bleven forvandlet til Sukker (hvis dette iøvrigt ikke har været tilstede i
færdig Tilstand), og dette atter til Alkohol, Vand og Kulsyre. Et tydeligt
Bevis paa Kulsyrens Tilstedeværelse er saa vel Brusningen under Gjæringen
som den pirrende Smag, der ofte udmærker den færdige Drik. Naar man
lader selve Gjæringen foregaa i lukkede Beholdere, saaledes som ved
Cham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
