Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Indledende Bemærkninger - Alkoholen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. ALKOHOLEN.
pagnevinen, saa at Kulsyren ikke kan slippe bort, maa den holde sig opløst
i Vædsken, saa længe Lukket (Proppen) hindrer den i at undvige.
Champagnens Mousseren er intet andet end Undvigningen af den Kulsyre, der har
dannet sig under Gjæringen.
De Tilsætninger, der anvendes ved Beredningen af mange gjærede
Drikke, navnlig Ølsorter, og som betinge den ejendommelige Smag, have ikke
nogen anden forandrende Indflydelse paa Gjæringens Gang end i det højeste
at kunne forsinke den, saaledes som Tilfældet f. Ex. er med Humlen ved
Ølberedningen. Men der maa dog vel lægges Mærke til, at man i mange af
disse Tilfælde ikke lader Alkoholdannelsen af Sukkeret skride saa langt frem,
at dette bliver fuldstændig opbrugt, dels for at den sødlige Smag ikke helt
skal tabe sig, dels for at Drikken ved en mulig indtrædende Eftergjæring
ikke saa hurtig skal blive sur ved Alkoholens Forvandling til Eddikesyre.
Saa længe der nemlig endnu er Sukker tilstede, bliver Spritgjæringen i
Forgrunden.
I Praxis kan man dele de gjærede Drikke i Vin, 01 og Brændevin.
Disse Klasser have ganske vist forskjellige Egenskaber, men disse betinges
kun af særlige Stoffer, som findes i dem; i Øllet er det navnlig visse
Extraktiv-stoffer og narkotiske Stoffer (Humle), i Vinen visse organiske Syrer (Vinsyre
eller Druesyre), Sukker og vellugtende Ætherarter, som dels forekomme i
Plantesaften, dels dannes under Gjæringen. Brændevin indeholder som
Hovedbestanddel ren Alkohol, der først maa fremstilles særligt til Brug ved
Beredningen af Brændevin; der tilsættes ofte Sukker, flygtige Olier, Krydderier,
Bitterstoffer m. m.
Alkoholdige Drikke kunne beredes af alle søde Frugter og sukkerholdige
Plantesafter; de forekomme under forskjellige Navne i de forskjellige Lande.
England har sin Gooseberry wine (Stikkelsbærvin), Normandiet sin Cider,
tilberedt af Æbler, en Drik, som man enkelte Steder foretrækker fremfor alle
andre Slags Vin; saaledes regner man, at der i Frankfurt am Main aarlig
pr. Individ drikkes over 40 Potter Cider.
De alkoholdige Drikke udmærke sig som allerede omtalt ved
Tilstedeværelsen af organiske Syrer, der danne sig i Frugterne, lige som ogsaa
undertiden ved deres Indhold af ætheriske Olier. Selv om Kvaliteten og
Kvantiteten af saadanne Iblandinger kan være meget forskjellig, er der dog i det
store hele en meget paafaldende Overensstemmelse mellem alle de
alkoholdige Drikke.
Vi ville nu gaa over til nærmere at betragte den vigtigste af de
Bestanddele, der er fælleds for dem alle, Alkoholen, hvis Fremstilling
be-skjæftiger meget store industrielle Kræfter.
Alkoholen. Naar man underkaster gjærede Drikke en Opvarming,
bort-gaar den ved 78° C. kogende Alkohol med Vanddampene. Man kan opsamle
disse Dampe og atter fortætte dem ved Afkøling, kondensere dem. Derved
faar man en Blanding af Alkohol og Vand, som man ved fortsat Destillering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
