Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Fuseloliens Sønderdelingsprodukter - Æther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FUSELOLIENS SØNDERDELINGSPRODUKTER. ÆTHER.
141
ikke have den fjerneste Lighed i Lugt med Fuselolie. Der er navnlig en
alkoholdig Opløsning af eddikesurt Amyloxid, som har en Lugt, der skuffende
ligner de fineste Pærers, og som derfor kaldes Pære olie; fedtsurt Amyloxid
udbreder en Duft som af Melon; men det maa ogsaa opløses i Alkohol og
fortyndes paa passende Maade. Valeriansurt Amyloxid lugter som Æbler,
smørsurt Amyloxid som Aprikoser o. s. v.
Kemien har et stort Omraade at bearbejde ved at undersøge de Stoffer,
der ofte fremtræde paa en overraskende Maade under en langsom Gjæring,
for derefter at forsvinde og paany at fremtræde. Vi ville exempelvis nævne
den behagelige Duft, der udvikler sig af Riesslingdruen. Mosten af denne
Drue har aldeles ingen Duft, og det samme gjælder om Mosten, naar den er
i den stærkeste Gjæring; derimod er den meget berusende, skjøndt der endnu
kun er en saa ringe Mængde Alkohol i den. Naar Gjæringen er afsluttet,
og Gjæret er ved at bundfælde, udvikler der sig en fremtrædende Lugt af
bitre Mandler (Mosten af andre Druesorter mangler denne Lugt); denne
forsvinder dog lidt efter lidt og viger Pladsen for Riesslingvinens ejendommelige
Duft. Først efter et Aars Forløb, har denne Duft naaet Toppunktet af Styrke
og kan da holde sig flere Aar, naar Vinen ligger i en kold Kjælder; derpaa
taber den sig tildels, og Vinen faar en ejendommelig skarp Bismag, som man
ved Rhinen kalder »Firne«. Alle disse forskjellige Stadier ere ikke andet
end forskjellige Gjæringsepoker, der ere karakteriserede ved særlige, nydannede
Stoffer. Lignende Forvandlinger ere ogsaa af stor Vigtighed for Tilvirkningen
af Kognak af Vin. ‘
Det er en temmelig almindeligt udbredt Vildfarelse, at man kan faa
denne Brændevinssort, der nydes hele Jorden over, ved at destillere
Druevin, som ikke er sælgelig. Det er ingenlunde ethvert Slags Vin, som kan
levere Kognak; et ganske bestemt Gjæringsstadium er nødvendigt hertil.
Fabrikanterne i Frankrig rejse derfor omkring til dem, der have Vin til Salg,
og prøve den Vin, der udbydes, ved Hjælp af et lille Destillerapparat, de
føre med sig. Lugter Destillatet saaledes som det skal, afsluttes Handelen,
og Vinen bliver strax forarbejdet, thi ved at ligge længere, kan den nemlig
igjen blive ubrugelig til Kognakfabrikationen. I mange vinproducerende Egne
anvender man Resterne af Gjær og Vinsten til Udvinding af den Alkohol,
som findes deri. Den Brændevin, man faar paa denne Maade, har en
ejendommelig Aroma, der ikke har stor Lighed med Kognakens. Naar man
endelig ved Hjælp af en Dampstrøm afdestillerer de sidste Mængder af det
lugtende Stof, som findes i Gjæret, faar man nogle sorte, olieagtige Draaber,
der have en afskyelig Lugt, og som svare til Fuselolien. Ved gjentagen
Destillation og ved en Renselsesproces, der hidtil er bleven holdt hemmelig,
lader der sig atter heiaf fremstille en Olie, der i fortyndet Tilstand har
Kognakens fine Lugt, og som anvendes ved Fabrikationen af kunstig Kognak.
Æther< Paa samme Maade som af Fuselolie, opstaar der af Alkohol,
ved Bortfjernelse af Vand, et nyt Stof, Æthyl oxid, der i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
