Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Spritberedningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPRITBEREDNINGEN.
143
skal Drikken oprindeligt have været kaldt Acqua vite eller Acqua di vite, Vand
af Vinranken, og være kommen fra Italien eller Spanien. Englænderne bleve
i det 12te Aarhundrede bekjendte med aqua vitæ paa en Tid, da deres Naboer
Irlænderne allerede længe havde forstaaet Kunsten at fremstille det. Sikkert
er det, at der i det 14de Aarhundrede fra Italien kom ikke blot et Destillat
af Vin, men ogsaa flere forskjellige Slags Likører. Det var navnlig i
Klostrene at man forstod at tilberede disse Drikke.
Der ligger intet overraskende i at man, da man først havde lært at
destillere Brændevin af Vin, ogsaa forsøgte at destillere andre gjærede
Væd-sker, saasom 01, og paa denne Maade opstod Brændevinsbrændingen.
Da Dyrkningen af Kartofler efterhaanden havde vundet større Udbredelse,
anvendte man dette Raastof. Kartoflen er nemlig saa rig paa Stivelse, at
1 Tønde Land Kartoffer næsten giver SVa Gang saa meget Alkohol som et
lige saa stort Areal Rug, et Forhold, der har stor nationaløkonomisk
Betydning. Brændevinsbrænding som Bierhverv i Landbruget har ogsaa andre vigtige
Følger. Ved Destilleringen uddrives Alkoholen, og i Brændevinspanden bliver
der tilbage den saakaldte Bærme, der er rig paa Næringsstoffer, og som
anvendes til Kreaturfoder. De Bestanddele i Bærmen, der ikke forvandles
til Kjød og Fedt i Dyrets Legeme, blive Gjødning til Jorden. Landmanden
bliver saaledes i Stand til at forbedre sine Jorder og til vedblivende at holde
dem i god Stand. Da Alkoholen kun indeholder Kul, Ilt og Brint forbruger
den intet af Jordens Stoffer, som ikke strax kunne gjengives den af den
uudtømmelige atmosfæriske Luft. Saltene komme altid tilbage til Jorden.
Ved Beredning af Sprit udskilles der enten Alkohol afVædsker, hvori
den allerede findes færdigdannet, saasom af Vin, 01, Cider o. s. v., eller ogsaa
udvinder man den ved Gjæring. Da det, som vi allerede andetsteds have set,
kun er Druesukker, der kan gaa over i Spritgjæring, men da dette Sukker
temmelig let kan fremstilles af Stivelse eller andre Plantestoffer, bliver
Tilvirkningen forskjellig efter som man anvender Raastoffer, der indeholde
færdigdannet Sukker, eller saadanne, af hvis Stivelseholdighed det først maa
fremstilles. Til Raastoffer af første Slags maa henregnes talrige Frugter: Svedsker,
Kirsebær, Figner; Saft af Sukkerrør, Sukkerroer, Meloner og Græskar;
Honning, Mælk o. s. v. Til Raastofferne af det andet Slags maa henregnes Kartofler,
de forskjellige Kornsorter, Boghvede, Kastanier, Ærter, Bønner, Agern m. m.
Til denne kan man endvidere henregne andre Plantestoffer, hvis Indhold af
Træstofbestanddele, ved Indvirkning af Svovlsyre eller Plantesyre, kan
forvandles til Sukker og derefter til Alkohol. Savspaan, Halm og Lavarter høre
herhen. I den seneste Tid er det endog lykkedes at fremstille Alkohol af
Stenkul efter en Methode, som Bertholet har angivet.
Vi ville nu først beskjæftige os lidt nærmere med den ældste Maade,
hvorpaa Spritberedningen er bleven foretaget, nemlig ved Behandling af
Kornsorterne. Naar Korn, f. Ex. Byg, bringes til at spire ved at man lader det
opsuge Vand, udvikler der sig i Kornet den saakaldte Bladkim, Spiren til
den overjordiske Del af Planten, og denne voxer mellem selve Frøet og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
