Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Spritberedningen - Beredning af Malt - Mæskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
BEREDNINGEN AF MALT. MÆSKNING.
ydre Skal fra den ene Ende af Kornet til den anden. Herved indtræder der
en ganske mærkværdig Forandring af Kornets Stivelse, og denne Forvandling
skrives af mange paa Diastasens Regning, medens andre have anført andre
Grunde til Forklaring af dette Fænomen. Det sukkerdannende Stof, Maltinet,
saaledes som Dubrunfaut har kaldt det, er tilstede i Maltet i en Mængde af
1 Procent.
Ved Brændevinsbrændingen er det af Betydning at bringe Maltet i en
saadan Tilstand, at det saa fuldkomment som muligt kan omdanne Stivelsen
til Sukker. Mæsken bringes derfor til at gjære, og den Alkohol, som danner
sig, bortdestilleres. De øvrige Bestanddele i Malten blive tilbage i Bærmen
og anvendes til Kreaturfoder. Anderledes er Forholdet ved Ølbrygning, da
de opløselige Bestanddele i Malten ’her gaa over i den gjærede Vædske. Man
maa derfor allerede ved Beredningen af Malten tage særligt Hensyn til,
hvorledes denne skal anvendes.
Beredningen af Malt til Brænderier er meget simpel. Bygget bliver lagt
i Vand (»sættes i Støb«), hvor man lader det blive liggende, indtil det er
saa blødt, at man kan bøje Kornene over Neglen. Det flyttes derpaa til
Maltkjælderen, hvor Temperaturen ikke maa være under 15° C.; her kastes
det i Bunker, hvor det henligger og spirer; det vendes eller kastes da
gjen-tagne Gange for at en nogenlunde bestemt Temperatur kan vedligeholdes, thi
Spiringen bliver da mere jevn. Naar Spirerne have udviklet sig saa meget,
at de sammenfiltres (Filtmalt), afbrydes Spiringen. Maltet kan nu enten
anvendes i denne Tilstand, som Grønmalt, eller ogsaa tørres den først; dette
kan dels ske i Luften — den spredes da meget tyndt paa Lofter —, og den
kaldes da Luftmalt, dels i særlige Tørrestuer, Køller, og den gaar i saa
Tilfælde under Navn af Køllemalt. Grønmaltet er lige saa virksom som
det tørrede Malt, og Tørringen foretages kun, naar Grønmaltet ikke strax
kan anvendes; det kan nemlig ikke holde sig længe i denne Tilstand.
Før Maltet kan anvendes maa det knuses, hvad der sker ved Hjælp
af særlige Maskiner, Valseværker.
Mæskning. Vi ville her først beskjæftige os med Mæskning af Korn,
og have da navnlig at gjøre med Rug, Hvede, Byg og Majs, mindre med
Havre. Kornene maa først knuses saa meget, at intet af den Stivelse, de
indeholde, kan undgaa Sukkerdannelsen. Kornene blive først blandede med
Malt i Forholdet 6—7 Dele Korn til 1 Del Malt; der vil da være Diastas
nok tilstede til at forvandle al Stivelsen til Sukker. Mæskekarret, hvori
denne Blanding foretages, er et stort og stærkt Trækar; Blandingen kan
udføres enten med Haandkraft eller ved Hjælp af Maskiner. I Mæskekarret
øses der først rent Vand, opvarmet til 50—62,5° C., derefter tilsættes det
ktiuste Korn, og Blandingen maa behandles saaledes, at der ikke danner sig
Klumper. Efter nogen Tids Forløb tilsættes der, under stadig Omrøren, saa
meget varmt Vand, at Temperaturen stiger til 65°. Nu tildækkes Karret og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
