Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Mæskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MÆSKNING.
145
man lader det staa hen, indtil der har fundet en fuldstændig Sukkerdannelse
Sted, hvortil der i Almindelighed medgaar to Timer. Mæsken maa da ikke
være mælkegrumset, men klar og brunlig og maa have en sød Smag.
Mæskningen foretages iøvrigt paa forskjellig Maade i de forskjellige Brænderier,
men de synes dog alle at være enige i et Punkt, nemlig i at anvende saa
lidt Vand som vel muligt for at faa Temperaturen op til de nævnte 65°. Da
Brænderierne bleve beskattede i Forhold til Mæskekarrets Rumindhold, kom
det altsaa an paa at fremstille Mæsken saa lidt vandholdig som muligt: man
gik over til Tykmæskning. For at opnaa dette blev man nødt til at
anvende Damp ved Brændingen i Stedet for varmt- Vand. Sagen forholder sig
nemlig saaledes: i 1 Pund Damp er der bundet 5V2 Gange saa meget Varme
som i 1 Pund kogende Vand; lader man altsaa Damp komme til at virke
paa Mæskekarrets Indhold, vil man følgelig kunne nøjes med langt mindre Vand
for at faa Temperaturen op til den nødvendige Højde (65°). Er Indholdet i
Karret f. Ex. 100 Potter, behøves der 45 Potter kogende Vand hertil, og der
vil altsaa være 145 PotterMæsk at beskatte; de samme lOOPotter ville
derimod kunne opvarmes til 65° ved Dampen af 3 Potter Vand, og Mæsken vil
saaledes kun komme til at udgjøre 103 Potter.
Naar Sukkerdannelsen er sluttet, er Mæskens Varmegrad i
Almindelighed omtrent 55°, og den maa derfor bringes saa langt ned at den bliver
passende for Gjæringsprocessen. Da Mæsken derhos er alt for tyk til at
Gjæringen kan blive gjennemført paa en tilfredsstillende Maade, fortyndes den
med Vand i flade Beholdere, der som oftest ere af Sten.
Ved Mæskning af Kartofler foregaar Arbejdet naturligvis paa en
anden Maade. Naar Kartoflerne først ved Vadskning ere bievne rensede for
Jord og Smuds, der ellers vilde gjøre Bærmen mindre værdifuld som
Kreaturfoder, blive de kogte ved Damp. Der findes særlige Apparater til Vadskning
af Kartoflerne, og ligeledes ere Dampkogningsindretningerne af en ejendommelig
Konstruktion: Kartoflerne blive lagte i opretstaaende høje Beholdere, som
dækkes af tætsluttende Laag, hvori der findes en Aabning til Nedlægning af
Kartoflerne. Et Stykke oven over Beholderens Bund findes der en Sigtebund,
hvorunder Dampen slippes ind gjennem en Aabning i Væggen.
Naar Kartoflerne ere bievne kogte, udtages de gjennem en Sideaabning
oven over Sigtebunden, og de bringes nu til Knusemaskinerne. Disse Maskiner
— der bestaa af Træ-, Sten- eller hule Jernvalser forsynede med Rifler, der
gribe ind i hverandre og fuldstændigt knuse Kartoflerne — opstilles under
den Beholder, hvori Kartoflerne koges, saa at de kogte Kartofler, saa snart
de komme ud, gribes af Valserne og knuses, hvorefter den knuste Masse falder
ned i Mæskekarret, der staar under Valseværket. Dette indeholder allerede
i Forvejen fint knust Grønmalt, der nøjagtigt er blandet med SVa Gang sin
egen Vægt af Vand. For hvert Hundrede Pund Kartofler tager man 4—5
Pund Malt. Man maa have sin Opmærksomhed henvendt paa, at Mæsken
efter Blandingen med det varmede Kartoffelmos har en Temperatur af 62,5—65°.
Arbejderens Kunst bestaar altsaa i at holde det Vand, der blandes med
Opfindelsernes Bog. VI. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
