Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Brændevinsbrænding og Sprittilvirkning - Mæskning - Mæskens Gjæring - Destillationsapparaterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 MÆSKENS GJÆRING. DESTILLATIONSAPPARATERNE.
Malten, ved en passende Varmegrad, samt at lade Kartoffelmoset falde hurtigt
eller langsomt ned, det vil sige mere eller mindre varmt. Massen maa stadigt
omrøres, medens Kartoffelmoset tilsættes, og derpaa skal den henstaa roligt
i 2—3 Timer. Derved danner der sig en ringe Mængde Mælkesyre paa
Bekostning af det Sukker, der har udviklet sig; da Mælkesyren ved Gjæringen
ikke leverer Alkohol, vilde Dannelsen af den være et ligefremt Tab, hvis
dette Stof ikke iøvrigt udøvede en heldig Indflydelse paa Gjæringens Forløb,
idet det nemlig foranlediger en hurtigere øg fuldstændigere Omdannelse af
Sukkeret. Lige som ved Mæskning af Korn, maa ogsaa her Blandingens
Varmegrad reguleres omhyggeligt ved Afkøling eller ved Tilførsel af varmt
Vand. Iøvrigt blive Kartoflerne bearbejdede paa mange forskjellige Maader;
den nys beskrevne er imidlertid den simpleste og derfor den, der mest bruges.
Det falder af sig selv, at Maskinerne, der anvendes til Knusning af de kogte
Kartofler, kunne være konstruerede paa forskjellig Maade.
Mæskens Gjæring foregaar i Trækar eller i Stenkar, der helst bør
anbringes i et Lokale, hvis Temperatur er mellem 12,5 og 17,5°. Der maa
iagttages den største Renlighed, for at Mæsken ikke skal blive sur. Den
Gjær, der er nødvendigt til at indlede Gjæringen, blandes først med noget
Mæsk, der er afkølet til 27,5—30°, og sættes derpaa under Omrøring til den
Mæsk, der befinder sig i Gjærekarret. I Stedet for 01- eller Pressegjær
anvendes der nu meget ofte kunstig Gjær, der bestaar af Grønmaltsmæsk, blandet
med lidt Humle, og bragt i Gjæring ved Tilsætning af Gjær. Naar Mæsken
begynder at gjære, føre de Kulsyreblærer, som opstaa herved, alle faste Stoffer
i Mæsken op til Vædskens Overflade. Naar det Dække, som danner sig paa
denne Maade, er mindre stærkt sammenhængende, undviger Kulsyren næsten
umærkeligt; er det derimod fast, skaffer den sig Luft med Voldsomhed og
fremkalder da mange Slags Fænomener paa Overfladen. I Begyndelsen ere
Kulsyreboblerne klare, men senere vise de sig hvidlige og forurenede af den
nydannede Gjær. Fra dette Tidspunkt at regne kan man udvinde den friske
Gjær og bringe den i Handelen som Pressegjær, hvorom vi senere skulle tale.
Under Gjæringen stiger Temperaturen i Karret betydeligt, ved større Masser
ofte 12—15°. Kulsyredannelsen foregaar da med stor Voldsomhed, og den
gjærende Mæsk truer mangen Gang med at gaa over Bredderne, naar Karret
er stærkt fyldt. Loven forbyder at fylde noget af Mæsken Over i andre Kar
eller at lægge Kranse omkring Karrets Rand. Man hjælper sig da ved at
gyde Olie paa de højtgaaende Bølger; thi ethvert Slags Fedt (Fløde, Smør,
Talg, Olie) letter Kulsyreboblernes Sprængning og formindsker derved
Bevægelsen i Mæsken. Efter 43 Timers Forløb er Mæskens søde Smag som
oftest forsvunden, og Mæsken er færdig til Destillation.
Destillationsapparaterne. Forbedringen af disse er gaaet Haand i Haand
med Fremskridtene ved Mæskningen, der ere bievne fremkaldte ved
Beskatningen-af Mæskekarrets Rumfang. Saa længe man gik i de gamle Fodspor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
